Telecom Infrastructure Partners, som er en veletableret virksomhed med mange \u00e5rs erfaring p\u00e5 telekommunikationsmarkedet, vil gerne dele vores analyse og fortolkning af den omfattende unders\u00f8gelse “How to master Europe’s digital infrastructure needs?”.\nDokumentet unders\u00f8ger i detaljer de mange udfordringer, som Europa i \u00f8jeblikket st\u00e5r over for med hensyn til at udvikle fremtidens kommunikationsnetv\u00e6rk. <\/p> \n \n
Rapporten identificerer ikke kun disse udfordringer, men pr\u00e6senterer ogs\u00e5 mulige scenarier for at tackle dem effektivt.\nDen identificerer handlingsforl\u00f8b, der kan tiltr\u00e6kke investeringer, fremme innovation, \u00f8ge sikkerheden og bev\u00e6ge sig i retning af et \u00e6gte digitalt indre marked.\nI vores analyse vil vi som eksperter i digital infrastruktur gerne fremh\u00e6ve de vigtigste resultater og anbefalinger i denne unders\u00f8gelse, som er afg\u00f8rende for at sikre Europas lederskab i det globale digitale landskab. <\/p> \n \n
Et vigtigt element i at n\u00e5 disse m\u00e5l er uddannelse af enheder og ejendomsejere med telekommunikationsinfrastruktur.\nInformeret beslutningstagning om langsigtede investeringer er afg\u00f8rende for at maksimere fordelene ved moderne teknologi.\nEn ordentlig forst\u00e5else af teknologiske tendenser, potentielle gevinster og risici forbundet med investeringer i digital infrastruktur kan have stor indflydelse p\u00e5 udviklingen og moderniseringen af kommunikationsnetv\u00e6rk. <\/p> \n \n
Derfor l\u00e6gger vi som virksomhed stor v\u00e6gt p\u00e5 at informere og st\u00f8tte ejendomsejere og andre interessenter i at tr\u00e6ffe informerede investeringsbeslutninger.\nVi tror p\u00e5, at vi ved at uddanne og levere p\u00e5lidelig information kan bidrage til en mere integreret, sikker og innovativ digital infrastruktur i Europa.\nVi inviterer dig til at l\u00e6se og reflektere over fremtiden for Europas digitale infrastruktur. <\/p> \n \n
Avanceret digital netv\u00e6rksinfrastruktur: Fundamentet for en blomstrende digital \u00f8konomi og et blomstrende digitalt samfund<\/strong><\/p>
\n
\n I et digitalt landskab i hastig udvikling er avancerede digitale netv\u00e6rksinfrastrukturer n\u00f8glen til at underst\u00f8tte en robust digital \u00f8konomi og et robust digitalt samfund.\nSikre og b\u00e6redygtige digitale infrastrukturer er et af de fire fokuspunkter i EU’s politiske dagsorden for det digitale \u00e5rti 2030, som er en prioritet for den nuv\u00e6rende Kommission.\nDette initiativ afspejler borgernes forh\u00e5bninger, som udtrykte en r\u00e6kke digitaliseringsrelaterede forslag gennem konferencen om Europas fremtid. <\/p>
\n
\n Uden avancerede digitale netv\u00e6rksinfrastrukturer forbliver det transformative potentiale i moderne applikationer uudnyttet, hvilket efterlader forbrugerne uden de mange fordele, som moderne teknologi tilbyder.\nDisse infrastrukturer muligg\u00f8r n\u00f8gletjenester som telemedicin, pr\u00e6cisionslandbrug og intelligent logistik.\nFor eksempel er det kun med h\u00f8jtydende digitale netv\u00e6rk, at l\u00e6ger kan give hurtig og sikker fjernbehandling, droner kan optimere landbrugspraksis, og forbundne sensorer kan give realtidsoverv\u00e5gning af f\u00f8devarers friskhed under opbevaring og transport. <\/p>
\n
\n P\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer er virksomheder afh\u00e6ngige af avancerede tilslutningsmuligheder og computerinfrastrukturer til databehandling i realtid, hvilket er afg\u00f8rende for applikationer som Internet of Things (IoT), autonome k\u00f8ret\u00f8jer og intelligente net.\nDisse teknologier kr\u00e6ver minimal ventetid for effektiv og omkostningseffektiv drift, hvilket er afg\u00f8rende for overv\u00e5gning i realtid, forudsigelig vedligeholdelse og automatisering. <\/p>
\n
\n Avancerede digitale netv\u00e6rksinfrastrukturer er rygraden i transformative teknologier som kunstig intelligens (AI), virtuelle verdener og web 4.0.\nDe l\u00f8ser samfundsm\u00e6ssige udfordringer inden for energi, transport og sundhed, samtidig med at de stimulerer innovation i kreative industrier.\nDen europ\u00e6iske \u00f8konomis fremtidige konkurrenceevne afh\u00e6nger af, at disse infrastrukturer underst\u00f8tter en global BNP-v\u00e6kst p\u00e5 mellem 1 og 2 billioner euro.\nUdvikling af bredb\u00e5nd, b\u00e5de fast og mobilt, er t\u00e6t forbundet med \u00f8konomisk udvikling, hvor h\u00f8jere hastigheder og avancerede mobilnetv\u00e6rk har en positiv indvirkning p\u00e5 BNP. <\/p>
\n
\n I det digitale landskab sker der en konvergens mellem kommunikationsinfrastruktur og cloud- og edge computing-funktioner.\nDenne tendens kr\u00e6ver, at den elektroniske kommunikationssektor udvider sig ud over traditionelle online markedspladser for forbrugere til digitale tjenester, der er kritiske for det industrielle internet af ting – IIoT.\nSektoren gennemg\u00e5r ogs\u00e5 en teknologisk transformation i retning af software- og cloud-baserede netv\u00e6rk og \u00e5bne arkitekturer. <\/p>
\n
\n Denne konvergens medf\u00f8rer dog risici, s\u00e5som potentielle flaskehalse og afh\u00e6ngigheder i cloud-infrastruktur og chip-platforme.\nFor at minimere disse risici og sikre \u00f8konomisk sikkerhed skal innovation i EU drives af industrien og udnytte Europas nuv\u00e6rende styrker p\u00e5 markedet for levering af netv\u00e6rksudstyr. <\/p>
\n
\n P\u00e5 trods af fremskridt st\u00e5r Europas kommunikationsinfrastruktur over for betydelige udfordringer.\nRapporten State of the Digital Decade 2023 peger p\u00e5 begr\u00e6nset fiberd\u00e6kning (56 % af husstandene, 41 % i landomr\u00e5der) og forsinkelser i udrulningen af selvst\u00e6ndige 5G-netv\u00e6rk.\nDet virker usikkert at n\u00e5 m\u00e5let om 100 % fiberd\u00e6kning i 2030, og prognoserne viser, at man ikke n\u00e5r over 80 % i 2028.\nTil sammenligning har Sydkorea og Japan opn\u00e5et n\u00e6sten universel fiberd\u00e6kning gennem klare, strategiske initiativer. <\/p>
\n
\n Udrulningen af autonome 5G-netv\u00e6rk, som er afg\u00f8rende for industrielle applikationer, der kr\u00e6ver h\u00f8j p\u00e5lidelighed og lav latenstid, halter ogs\u00e5 bagefter.\nDen nuv\u00e6rende udrulning er begr\u00e6nset, og kun en h\u00e5ndfuld medlemslande har udrullet arkitekturen i udvalgte byomr\u00e5der.\nUdrulningen af det kritiske 3,6 GHz-b\u00e5nd, som er n\u00f8dvendigt for at opn\u00e5 h\u00f8jere hastigheder og st\u00f8rre kapacitet, omfatter kun 41 % af befolkningen. <\/p>
\n
\n Mens satellitbredb\u00e5nd kan bygge bro over den digitale kl\u00f8ft i landdistrikterne, kan dets ydeevne endnu ikke erstatte jordbaserede netv\u00e6rk.\nNetwork edge computing, som er afg\u00f8rende for tidskritiske og IoT-applikationer, er stadig p\u00e5 et tidligt stadie i Europa.\nDen politiske dagsorden for det digitale \u00e5rti opfordrer til udrulning af 10.000 klimaneutrale og meget sikre edge-noder inden 2030.\nMen uden betydelige investeringer og incitamenter er det usandsynligt, at disse m\u00e5l kan n\u00e5s. <\/p>
\n
\n EU’s fremtidige konkurrenceevne og \u00f8konomiske v\u00e6kst afh\u00e6nger af avancerede, sikre digitale infrastrukturer.\nEt moderne regels\u00e6t skal fremme overgangen fra \u00e6ldre netv\u00e6rk til fiber, udrulningen af 5G og andre tr\u00e5dl\u00f8se netv\u00e6rk samt skaleringen af operat\u00f8rer p\u00e5 det indre marked.\nNye teknologier som f.eks. kvantekommunikation skal ogs\u00e5 tages i betragtning for at sikre, at Europa n\u00e5r sine digitale m\u00e5l for 2030 og forbliver internationalt konkurrencedygtig. <\/p>
\n
\n De seneste geopolitiske begivenheder understreger vigtigheden af sikre og modstandsdygtige infrastrukturer.\nEn EU-d\u00e6kkende strategisk tilgang til digital infrastruktursikkerhed og -robusthed er afg\u00f8rende og bygger p\u00e5 eksisterende juridiske rammer som NIS2-direktivet og direktivet om kritiske enheders robusthed. <\/p>
\n
\n Ved at tage fat p\u00e5 disse udfordringer og udnytte nye muligheder kan EU opbygge fremtidens digitale netv\u00e6rk, mestre overgangen til nye teknologier og levere de sikre og modstandsdygtige infrastrukturer, der er n\u00f8dvendige for \u00f8konomisk sikkerhed og sociale fremskridt.<\/p>
\n
\n Teknologiske udfordringer i det digitale landskab under udvikling.<\/strong><\/p>
\n
\n I takt med at vi bev\u00e6ger os ind i den digitale tidsalder, former nye forretningsmodeller og markeder drevet af applikations\u00f8konomien, IoT, dataanalyse, AI og levering af indhold i h\u00f8j kvalitet vores verden.\nDisse fremskridt kr\u00e6ver eksponentiel v\u00e6kst i databehandling, -lagring og -transmission.\nEvnen til at h\u00e5ndtere og transportere enorme datam\u00e6ngder globalt har f\u00f8rt til innovative tilgange som cloud computing, Content Delivery Networks (CDN’er) og behandling i udkanten af netv\u00e6rket, der revolutionerer den m\u00e5de, data lagres og behandles p\u00e5. <\/p>
\n
\n Dette teknologiske gennembrud og nye paradigme blev bekr\u00e6ftet af langt de fleste respondenter i Europa-Kommissionens sonderende h\u00f8ring, der blev lanceret i 2023 for at indsamle meninger og identificere Europas behov for konnektivitetsinfrastruktur for at lede den digitale transformation.\nRespondenterne identificerede is\u00e6r netv\u00e6rksvirtualisering, netv\u00e6rkssegmentering (network slicing) og netv\u00e6rk som en tjeneste (Network as a Service) som de disruptive teknologier, der vil have den st\u00f8rste indvirkning i de kommende \u00e5r.\nDisse teknologier forventes at drive overgangen fra traditionelle elektroniske kommunikationsnetv\u00e6rk til cloudbaserede, virtualiserede og softwaredefinerede netv\u00e6rk, s\u00e6nke omkostningerne, forbedre netv\u00e6rkets modstandsdygtighed og sikkerhed og introducere nye og innovative tjenester, samtidig med at \u00f8kosystemet og forretningsmodellerne transformeres. <\/p>
\n
\n De traditionelle gr\u00e6nser mellem elektronisk kommunikationshardware, netv\u00e6rksudbydere og tjenester bliver mere og mere udviskede.\nDet skyldes virtualiseringen af netv\u00e6rksfunktioner i software, som flyttes til skyen eller netv\u00e6rkets kant.\nDen nye model er baseret p\u00e5 et komplekst \u00f8kosystem, der involverer cloud-, edge-, indholds-, software- og komponentudbydere, hvilket skaber en s\u00e5kaldt kontinuitet i behandlingen.\nDette kontinuum integrerer behandling overalt p\u00e5 netv\u00e6rket, fra h\u00f8jhastighedsprocessorer indlejret i enheder til AI-drevne applikationer, der styrer netv\u00e6rket. <\/p>
\n
\n Koordineringen af disse forskellige elementer er n\u00f8glen til at sikre en problemfri brugeroplevelse i forskellige milj\u00f8er, uanset om det er p\u00e5 en mobiltelefon, i hjemmet, i en bil eller i et tog.\nFor eksempel vil opkoblede og selvk\u00f8rende k\u00f8ret\u00f8jer v\u00e6re afh\u00e6ngige af h\u00f8jhastighedskommunikation med lav latenstid for at kunne interagere med vejinfrastrukturen i realtid, optimere trafikstr\u00f8mmen og reducere trafikpropper og ulykker.\nP\u00e5 samme m\u00e5de vil avancerede e-sundhedstjenester kr\u00e6ve sikker h\u00f8jhastighedskommunikation for at kunne tilbyde sundhedsoverv\u00e5gning og -pleje p\u00e5 afstand ved hj\u00e6lp af AI og billige enheder. <\/p>
\n
\n Teknologiske fremskridt skaber nye forretningsmodeller i den elektroniske kommunikationssektor.\nDen voksende kompleksitet i netv\u00e6rksdriften kr\u00e6ver samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af v\u00e6rdik\u00e6den p\u00e5 infrastrukturniveau, mens konkurrencen p\u00e5 serviceniveau intensiveres. <\/p>
\n
\n Tendenser som netv\u00e6rksdeling,<\/strong><\/p>
\n
\n adskillelse af infrastruktur og servicelag<\/strong><\/p>
\n
\n og skabe serviceplatforme baseret p\u00e5 Network as a Service (NaaS)<\/strong><\/p>
\n
\n og IoT bliver mere og mere almindelige.<\/strong><\/p>
\n
\n NaaS letter f.eks. samarbejdet mellem operat\u00f8rer og cloud-udbydere og muligg\u00f8r problemfri kommunikation mellem enheder og kunder.<\/p>
\n
\n Denne udvikling er n\u00f8glen til at realisere potentialet i 5G-netv\u00e6rk, is\u00e6r i industrisektorer som produktion og mobilitet.\nEU er p\u00e5 forkant med udviklingen af industrielle 5G-applikationer med initiativer som operationelle campusnetv\u00e6rk i fabrikker, havne og miner og planlagte 5G-korridorer langs transportnetv\u00e6rk.\nDisse fremskridt l\u00e6gger grundlaget for fremtidig 6G-behandlingskontinuitet, som yderligere vil harmonisere netv\u00e6rk og forretningsmodeller, hvilket kr\u00e6ver betydelige investeringer fra operat\u00f8rerne. <\/p>
\n
\n Konvergensen mellem europ\u00e6iske elektroniske kommunikationsnetv\u00e6rk og cloud-tjenester i EU’s “Telco Edge Cloud”, som beskrevet i Industrial Technology Roadmap of the European Alliance for Industrial Data, Edge and Cloud, er en vigtig foruds\u00e6tning.\nDette initiativ har til form\u00e5l at hoste og administrere virtualiserede netv\u00e6rksfunktioner og levere supplerende tjenester til det voksende IoT-marked.\nDette underst\u00f8tter overgangen til det industrielle internet og muligg\u00f8r vigtige tjenester i sektorer, der sp\u00e6nder fra industrirobotter og droner til opkoblede k\u00f8ret\u00f8jer og fjernsundhedspleje. <\/p>
\n
\n Bymilj\u00f8er vil f\u00e5 stor gavn af disse fremskridt.\nLokal databehandling kan optimere mobilitet, tjenester og sundhedspleje og skabe intelligente byer, der styrer ressourcerne effektivt.\nOvergangen til en NaaS-model \u00e5bner dog netv\u00e6rksmuligheder for tredjeparter, hvilket medf\u00f8rer risiko for afh\u00e6ngighed af udbydere uden for EU, hvilket er en v\u00e6sentlig bekymring i det nuv\u00e6rende geopolitiske klima. <\/p>
\n
\n Europ\u00e6iske akt\u00f8rer er n\u00f8dt til at udvikle kapaciteten til at blive f\u00f8rende udbydere af serviceplatforme for at minimere disse risici.\nDette \u00e5bner op for enorme muligheder, is\u00e6r for udstyrsleverand\u00f8rer.\nDe europ\u00e6iske leverand\u00f8rers evne til at navigere i teknologiske forandringer og indf\u00f8re nye paradigmer vil afg\u00f8re deres succes som globale ledere inden for 6G-udstyr. <\/p>
\n
\n Fremkomsten af kraftfulde computerteknologier, herunder kvantecomputere, giver yderligere udfordringer.\nDisse teknologier kan true eksisterende krypteringssystemer og g\u00f8re Europas kommunikationsnetv\u00e6rk og f\u00f8lsomme data s\u00e5rbare over for angreb.\nEU skal forberede sine digitale aktiver p\u00e5 disse risici.\nKvante-n\u00f8glefordeling og andre kvanteteknologier har stort potentiale til at beskytte f\u00f8lsomme data.\nEU’s plan om at implementere en certificeret end-to-end kvantekommunikationsinfrastruktur (EuroQCI – quantum communication infrastructure) i l\u00f8bet af det n\u00e6ste \u00e5rti er et vigtigt skridt i denne retning. <\/p>
\n
\n Europas sektor for elektroniske kommunikationsnetv\u00e6rk og -tjenester st\u00e5r ved en skillevej.\nDe er n\u00f8dt til at omfavne den teknologiske transformation for at undg\u00e5 at blive overhalet af nye akt\u00f8rer, for det meste uden for EU.\nP\u00e5 den m\u00e5de kan Europa sikre sin \u00f8konomiske fremtid og bevare sin f\u00f8rerposition p\u00e5 det globale digitale marked. <\/p>
\n
\n Overvindelse af investeringer og finansielle udfordringer i forbindelse med EU’s konnektivitetstjenester<\/strong><\/p>
\n
\n For at n\u00e5 det digitale \u00e5rtis m\u00e5l for gigabit- og 5G-forbindelser i EU kr\u00e6ves der en betydelig \u00f8konomisk indsats.\nIf\u00f8lge en unders\u00f8gelse fra Europa-Kommissionen kan investeringsbehovet n\u00e5 op p\u00e5 148 milliarder euro, og der er brug for yderligere 26-79 milliarder euro for at d\u00e6kke transportkorridorerne fuldt ud, hvilket bringer det samlede bel\u00f8b op p\u00e5 mere end 200 milliarder euro. <\/p>
\n
\n P\u00e5 trods af behovet for \u00f8get mobilnetv\u00e6rkst\u00e6thed fokuserer operat\u00f8rerne i \u00f8jeblikket p\u00e5 at genbruge eksisterende anl\u00e6g.\nFremtidige teknologier, s\u00e5som 6G, vil kr\u00e6ve h\u00f8jere netv\u00e6rkst\u00e6thed, is\u00e6r i omr\u00e5der med stor eftersp\u00f8rgsel.\nDesuden er der brug for investeringer i avancerede satellittjenester og cloud-l\u00f8sninger for at sikre kontinuitet i tjenesterne. <\/p>
\n
\n Den elektroniske kommunikationssektor i EU k\u00e6mper med lave indt\u00e6gter pr. bruger (ARPU) og lave kapitaludgifter (Capex) sammenlignet med andre \u00f8konomier, hvilket p\u00e5virker evnen til at investere.\nDerudover g\u00f8r stigende renter og makro\u00f8konomisk usikkerhed det sv\u00e6rere at f\u00e5 adgang til finansiering. <\/p>
\n
\n For at tiltr\u00e6kke investorer skal sektoren demonstrere rentabilitet fra avancerede netv\u00e6rk, drevet af teknologier som AI, IoT og behandling ved netv\u00e6rkets kant.\nEU st\u00f8tter SMV’ernes indf\u00f8relse af teknologi gennem initiativer, der fremmer adgangen til moderne applikationer.\nTilsynsregler for banker og forsikringsselskaber kan dog h\u00e6mme kapitaludnyttelsen, og en \u00e6ndring af dem kunne stimulere kapitalmarkederne. <\/p>
\n
\n Integration af de nationale markeder i EU kan forbedre projekternes omkostningseffektivitet og rentabilitet og tiltr\u00e6kke st\u00f8rre investorer.\nEn harmoniseret tilgang til regulering og frekvensforvaltning er n\u00f8glen til at n\u00e5 disse m\u00e5l.\nMarkedsfragmentering og forskelligartede regler hindrer skabelsen af et sammenh\u00e6ngende digitalt indre marked, hvilket h\u00e6mmer udviklingen af avancerede teknologier og tjenester.\nFor at overvinde disse udfordringer skal EU bev\u00e6ge sig i retning af en harmoniseret lovgivningsm\u00e6ssig ramme og politikker, der underst\u00f8tter integration p\u00e5 tv\u00e6rs af gr\u00e6nserne. <\/p>
\n
\n \u00d8get tiltr\u00e6kningskraft for investeringer<\/strong><\/p>
\n
\n For at g\u00f8re det mere attraktivt at investere er offentlig st\u00f8tte afg\u00f8rende.\nOffentlig-private partnerskaber, hvor den offentlige kapital tager form af garantier eller medinvesteringer, kan st\u00f8tte sektorens transformation.\nIntegration af nationale markeder vil \u00f8ge projekternes st\u00f8rrelse og forbedre omkostningseffektiviteten og den finansielle levedygtighed, hvilket vil tiltr\u00e6kke st\u00f8rre investorer. <\/p>
\n
\n Integrationen af de europ\u00e6iske markeder vil give en st\u00f8rre pulje af investorer og bedre finansieringsbetingelser for investeringer i elektronisk kommunikation.\nSt\u00f8rre projekter vil blive mere attraktive for investorer, hvilket vil forbedre de finansielle vilk\u00e5r. <\/p>
\n
\n For at opn\u00e5 stordrift i EU’s kommunikationstjenester skal de investeringsm\u00e6ssige og finansielle udfordringer overvindes.\nBetydelige investeringer i jord- og satellitforbindelser, et skift til cloud-l\u00f8sninger og forbedring af den elektroniske kommunikationssektors finansielle sundhed er n\u00f8glen.\nOffentlig st\u00f8tte og markedsintegration vil spille en afg\u00f8rende rolle for at tiltr\u00e6kke private investeringer og n\u00e5 de ambiti\u00f8se m\u00e5l for det digitale \u00e5rti. <\/p>
\n
\n EU har 27 separate nationale markeder for elektroniske kommunikationsnetv\u00e6rk og -tjenester, hvilket g\u00f8r det vanskeligt at skabe et sammenh\u00e6ngende digitalt indre marked.\nFragmentering i frekvensforvaltning, licensl\u00e6ngde, reservepriser og reguleringsmetoder f\u00f8rer til uj\u00e6vn udvikling af tr\u00e5dl\u00f8se teknologier og interferens p\u00e5 tv\u00e6rs af gr\u00e6nserne. <\/p>
\n
\n Fors\u00f8g p\u00e5 at harmonisere frekvensforvaltningen, som f.eks. reguleringen af det indre telemarked og den europ\u00e6iske kodeks for elektronisk kommunikation, har haft begr\u00e6nset succes.\nGodkendelsesprocessen for 5G-b\u00e5ndet begyndte i 2015, men er stadig ufuldst\u00e6ndig, hvilket f\u00f8rer til suboptimal servicekvalitet. <\/p>
\n
\n Derudover bidrager nationale love om juridisk registrering, datalagring og placering af sikkerhedscentre til fragmentering og forhindrer udbydere i at udnytte stordriftsfordele.<\/p>
\n
\n Manglen p\u00e5 lovgivningsm\u00e6ssig harmonisering forhindrer operat\u00f8rerne i at opn\u00e5 den skala, der er n\u00f8dvendig for betydelige investeringer i fremtidige netv\u00e6rk.\nFragmenteringen af EU-markedet for elektroniske kommunikationsnetv\u00e6rk og -tjenester p\u00e5virker i h\u00f8j grad operat\u00f8rernes evne til at skalere og investere i fremtidige teknologier. <\/p>
\n
\n For at overvinde disse udfordringer skal EU arbejde for en harmoniseret lovgivningsm\u00e6ssig ramme og industripolitiske foranstaltninger, der st\u00f8tter integration p\u00e5 tv\u00e6rs af gr\u00e6nserne og g\u00f8r det muligt for operat\u00f8rerne at opn\u00e5 den skala, der er n\u00f8dvendig for betydelige investeringer og teknologiske fremskridt.<\/p>
\n
\n Konvergens og balance: Transforming Connectivity Services in the EU.<\/strong><\/p>
\n
\n Det digitale landskab underg\u00e5r en betydelig forandring p\u00e5 grund af konvergensen mellem elektroniske kommunikationsnetv\u00e6rk, tjenester og cloud-infrastruktur.\nDenne konvergens p\u00e5virker b\u00e5de infrastrukturlaget og servicedriften, hvilket f\u00f8rer til et komplekst \u00f8kosystem, hvor de traditionelle gr\u00e6nser udviskes.\nEfterh\u00e5nden som kommunikationsmarkederne udvikler sig, bliver sondringen mellem traditionelle udbydere af elektronisk kommunikation og udbydere af cloud- eller digitale tjenester for\u00e6ldet, hvilket rejser vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l om lovgivningsm\u00e6ssige rammer og forbrugerrettigheder. <\/p>
\n
\n EU’s nuv\u00e6rende lovgivningsm\u00e6ssige rammer d\u00e6kker ikke cloud-udbydernes aktiviteter eller komplekse relationer i det nye digitale \u00f8kosystem.\nDen europ\u00e6iske kodeks for elektronisk kommunikation (kodeksen) d\u00e6kker ikke cloud-infrastruktur og -tjenester, i mods\u00e6tning til NIS2-direktivet om sikkerhed i netv\u00e6rks- og informationssystemer.\nDet meste af den internationale trafik flyder over uregulerede private netv\u00e6rk, der administreres af store cloud-udbydere.\nDer er et presserende behov for en revision af lovgivningen for at sikre lige vilk\u00e5r i det konvergerede digitale \u00f8kosystem og for at sikre, at alle deltagere f\u00f8lger de samme regler. <\/p>
\n
\n IKT-sektoren st\u00e5r for 7-9 % af det globale energiforbrug og ca. 3 % af udledningen af drivhusgasser, og prognoser viser, at energiforbruget vil stige til 13 % i 2030.\nMen digital teknologi kan reducere den globale udledning med 15 % og dermed overg\u00e5 sektorens udledning.\nUdrulningen af nye teknologier, s\u00e5som fiber, 5G og 6G, kan forbedre b\u00e6redygtigheden ved at udfase gamle netv\u00e6rk og bruge effektive datakodecs. <\/p>
\n
\n Systematisk anvendelse af digital teknologi baseret p\u00e5 cirkul\u00e6re og regenerative principper er n\u00f8glen.\nOvergangen til softwaredefinerede netv\u00e6rk og cloud-l\u00f8sninger vil \u00f8ge effektiviteten, men skal styres p\u00e5 en m\u00e5de, der minimerer energiforbrug og e-affald.\nInvesteringer i smarte digitale l\u00f8sninger kan reducere klimaaftrykket yderligere og st\u00f8tte udviklingen af klimaneutrale og smarte byer. <\/p>
\n
\n Konvergensen mellem elektroniske kommunikationsnetv\u00e6rk og cloud-infrastruktur giver b\u00e5de muligheder og udfordringer.\nEU er n\u00f8dt til at opdatere sine lovgivningsm\u00e6ssige rammer for at sikre lige konkurrencevilk\u00e5r og ensartede rettigheder for slutbrugerne.\nDet er vigtigt at tage fat p\u00e5 udfordringerne med b\u00e6redygtighed i IKT-sektoren ved at implementere effektive teknologier og b\u00e6redygtig finansiering.\nP\u00e5 den m\u00e5de kan EU bidrage til en gr\u00f8nnere og smartere fremtid. <\/p>
\n
\n Sikring af sikkerhed i forsynings- og netv\u00e6rksoperationer<\/strong><\/p>
\n
\n I et stadig mere ansp\u00e6ndt geopolitisk milj\u00f8 er behovet for sikre og modstandsdygtige kommunikationsteknologier og kritisk infrastruktur afg\u00f8rende.\nDet er vigtigt at stole p\u00e5 forskellige og p\u00e5lidelige leverand\u00f8rer for at minimere s\u00e5rbarheder og forhindre afh\u00e6ngighed, der kan p\u00e5virke hele det industrielle \u00f8kosystem.\nEU’s 5G Cybersecurity Toolbox anbefaler f.eks. foranstaltninger til at vurdere leverand\u00f8rers risikoprofiler og anvende restriktioner p\u00e5 h\u00f8jrisikoleverand\u00f8rer som Huawei og ZTE.\nDenne tilgang er berettiget, som det fremh\u00e6ves i Kommissionens meddelelse fra 2023 om implementering af 5G-cybersikkerhedsv\u00e6rkt\u00f8jskassen.\nUdelukkelse af h\u00f8jrisikoleverand\u00f8rer kr\u00e6ver udvikling af nye kapaciteter hos eksisterende eller nye akt\u00f8rer i forsyningsk\u00e6den. <\/p>
\n
\n For at opretholde en sikker forsyningsk\u00e6de er EU n\u00f8dt til at intensivere forsknings- og innovationsindsatsen (FUI) inden for n\u00f8gleteknologier relateret til sikre kommunikationsnetv\u00e6rk.\nDet er vigtigt at sikre et robust niveau af intellektuel ejendomsret og produktionskapacitet i hele EU’s forsyningsk\u00e6de.\nM\u00e5let er at bevare EU’s globale lederskab inden for kommunikationssystemer og udvikle nye kapaciteter inden for omr\u00e5der som edge cloud, RFID-chips, kvantekommunikation, kvantebestandig kryptografi, ikke-jordisk kommunikation og unders\u00f8iske kabelinfrastrukturer. <\/p>
\n
\n ### Sikkerhedsstandarder for ende-til-ende-kommunikation<\/p>
\n
\n For at opn\u00e5 et h\u00f8jt niveau af sikkerhed og modstandsdygtighed skal EU st\u00e5 i spidsen for udviklingen af omfattende sikkerhedsstandarder, der d\u00e6kker hele v\u00e6rdistakken, fra hardware til servicelag.\nDette omfatter etablering af standarder for sikker messaging og videokonferencer.\nEU samarbejder med medlemslandene om at skabe et europ\u00e6isk kritisk kommunikationssystem (EUCCS), der skal forbinde retsh\u00e5ndh\u00e6velses-, civilbeskyttelses- og beredskabsnetv\u00e6rk i hele Europa inden 2030.\nDette initiativ vil \u00f8ge den strategiske autonomi i kritiske kommunikationssegmenter. <\/p>
\n
\n Den nye digitale \u00e6ra vil i h\u00f8j grad v\u00e6re afh\u00e6ngig af kvanteteknologier til sikker kommunikation og kvantecomputere.\nEfterh\u00e5nden som kvantecomputere udvikler sig, er det vigtigt at forudse og minimere trusler fra potentiel ondsindet udnyttelse, der kan kompromittere traditionelle krypteringsmetoder.\nCyber Resilience Act (CRA), som tr\u00e6der i kraft senere i \u00e5r, vil styrke sikkerheden i EU’s digitale infrastruktur betydeligt.\nDen p\u00e5l\u00e6gger hardware- og softwareproducenter et designm\u00e6ssigt sikkerhedsansvar, der sikrer fortroligheden og integriteten af data ved hj\u00e6lp af avancerede metoder, som potentielt kan omfatte modstandsdygtig kryptografi. <\/p>
\n
\n Derudover vil den europ\u00e6iske cybersikkerhedsordning med f\u00e6lles kriterier (EUCC) g\u00f8re det muligt for producenter at sikre, at teknologiske komponenter overholder reglerne p\u00e5 en harmoniseret m\u00e5de i overensstemmelse med EU’s lov om cybersikkerhed.\nDisse foranstaltninger vil hj\u00e6lpe med at beskytte f\u00f8lsomme data og kommunikationsnetv\u00e6rk mod nye trusler. <\/p>
\n
\n Modstandsdygtighed og integration af alle kommunikationskanaler – jordbaserede, ikke-jordbaserede og unders\u00f8iske – er foruds\u00e6tninger for sikker kommunikation.\nI betragtning af de aktuelle trusler om cybersikkerhed og sabotage fokuserer regeringer i stigende grad p\u00e5 sikkerheden i unders\u00f8iske kabler, som transporterer mere end 99 % af den interkontinentale datatrafik.\nS\u00e5rbarheden af disse kritiske infrastrukturer er blevet understreget af h\u00e6ndelser som Ruslands aggression mod Ukraine, der har givet anledning til bekymring for potentielle afbrydelser af s\u00f8kablerne. <\/p>
\n
\n Selvom Europa har globale ledere inden for fiberoptik, har store ikke-EU-leverand\u00f8rers investeringer i deres egne infrastrukturer siden 2012 skabt strategisk afh\u00e6ngighed.\nEn styrkelse af sikkerheden og modstandsdygtigheden i s\u00f8kabelinfrastrukturer kr\u00e6ver \u00f8get offentlig finansiering for at st\u00f8tte private investeringer.\nNevers-opfordringen fra marts 2022 og efterf\u00f8lgende konklusioner fra EU-R\u00e5det understregede vigtigheden af sikkerhed i kritisk infrastruktur og opfordrede til risikovurdering, forberedelse og internationalt samarbejde. <\/p>
\n
\n Rapporten State of the EU Digital Decade 2023 understregede behovet for mere modstandsdygtige og suver\u00e6ne netv\u00e6rk, is\u00e6r for at reducere s\u00e5rbarhederne i unders\u00f8iske netv\u00e6rk.\nMedlemslandene har forpligtet sig til at forbedre internetforbindelserne mellem Europa og dets partnere, som det fremg\u00e5r af ministererkl\u00e6ringen om “europ\u00e6iske datagateways”.\nEU-NATO Task Force on Critical Infrastructure Resilience fokuserede ogs\u00e5 p\u00e5 unders\u00f8isk infrastruktur og anbefalede forbedret overv\u00e5gning og beskyttelse. <\/p>
\n
\n P\u00e5 trods af eksisterende redundans viser de seneste h\u00e6ndelser i \u00d8sters\u00f8en, hvor s\u00e5rbar infrastrukturen for s\u00f8kabler er.\nDet understreger behovet for en koordineret indsats p\u00e5 EU-plan for at forbedre kablernes sikkerhed og modstandsdygtighed.\nDet Europ\u00e6iske R\u00e5ds m\u00f8de i oktober 2023 understregede vigtigheden af en omfattende og koordineret indsats for at styrke den kritiske infrastrukturs modstandsdygtighed. <\/p>
\n
\n Sikkerhed og robusthed i kommunikationsnetv\u00e6rk og kritisk infrastruktur er afg\u00f8rende for EU’s \u00f8konomiske stabilitet og teknologiske lederskab.\nDet er vigtigt at tage fat p\u00e5 udfordringerne med p\u00e5lidelige udbydere, udvikle omfattende sikkerhedsstandarder og sikre ub\u00e5dskablernes modstandsdygtighed.\nGennem en koordineret indsats, \u00f8get forskning og innovation samt strategiske investeringer kan EU sikre sin digitale infrastruktur og bevare sin f\u00f8rerposition inden for sikre kommunikationsteknologier. <\/p>
\n
\n Styring af overgangen til fremtidens digitale netv\u00e6rk: Politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l og mulige l\u00f8sninger<\/strong><\/p>
\n
\n Fremtidens digitale infrastruktur er afh\u00e6ngig af h\u00f8jtydende netv\u00e6rk, der muligg\u00f8r problemfri kommunikation mellem mennesker og enheder.\nInnovationer inden for edge-teknologi, der er udstyret med AI-processorer, vil muligg\u00f8re betydelige computerfunktioner i enheder lige fra robotter og droner til medicinsk udstyr og selvk\u00f8rende biler.\nDenne allestedsn\u00e6rv\u00e6rende databehandling kr\u00e6ver intelligent orkestrering for at optimere sikkerhed og b\u00e6redygtighed, hvilket kr\u00e6ver t\u00e6t samarbejde mellem sektorer, herunder chipproducenter, udbydere af netv\u00e6rksudstyr og udbydere af cloudtjenester. <\/p>
\n
\n Hvis det skal lykkes, skal EU fremme et \u00f8kosystem af europ\u00e6iske innovat\u00f8rer ved at skabe et “Connected Collaborative Computing”-netv\u00e6rk (3C-netv\u00e6rk).\nDette \u00f8kosystem vil omfatte halvledere, computerkapacitet i edge- og cloud-milj\u00f8er, radioteknologier, forbindelsesinfrastruktur, datastyring og applikationer. <\/p>
\n
\n Overgangen til hybride netv\u00e6rk, edge computing og fuld migration til skyen udfordrer EU’s historiske styrke inden for netv\u00e6rksudstyr og -tjenester.\nFor at bevare sit globale lederskab skal EU beskytte sin industrielle kapacitet og styrke sin teknologiske innovationsevne.\nPartnerskaber med akt\u00f8rer uden for EU giver synergier, men risikerer ogs\u00e5 at g\u00f8re os afh\u00e6ngige af et begr\u00e6nset antal udbydere af kritisk infrastruktur.\nM\u00e5let er at skabe st\u00e6rke partnerskaber inden for EU, der sikrer \u00f8konomisk sikkerhed og udnytter EU’s styrker inden for netv\u00e6rksudstyr. <\/p>
\n
\n EU’s Chips Act er et ambiti\u00f8st program, der allerede har mobiliseret mere end 100 milliarder euro i offentlige og private investeringer.\nDer er brug for lignende industripolitikker for kommunikationsinfrastruktur for at tilskynde til investeringer og katalysere 3C-netv\u00e6rket.\nEuropas lederskab inden for netv\u00e6rksudstyr kombineret med dets forsknings- og innovationsbase giver et solidt fundament at bygge videre p\u00e5. <\/p>
\n
\n Der er brug for betydelig investeringskapacitet for at omdanne EU’s kommunikationsindustri, is\u00e6r n\u00e5r man sammenligner med de enorme investeringer, der foretages af store cloud-udbydere.\nEU’s finansielle instrumenter s\u00e5som f\u00e6llesforetagendet for intelligente net og tjenester (SNS JU), InvestEU, programmet for et digitalt Europa (DEP) og Connecting Europe Facility (CEF) Digital st\u00f8tter forskning og innovation inden for kommunikation.\nOmfanget og budgettet for disse programmer skal dog udvides for at im\u00f8dekomme de bredere udfordringer i n\u00e6ste generations kommunikations\u00f8kosystem. <\/p>
\n
\n For at maksimere ressourceeffektiviteten har EU brug for en koordineret tilgang til udvikling af integrerede kommunikations- og computerinfrastrukturer.\nDette inkluderer at skabe synergier mellem eksisterende EU-finansieringsprogrammer og fremme samarbejdet mellem akt\u00f8rer fra forskellige sektorer.\nEU b\u00f8r foresl\u00e5 storstilede pilotprojekter, der skaber integrerede end-to-end-infrastrukturer og -platforme, som forbinder akt\u00f8rer fra forskellige segmenter af konnektivitetsv\u00e6rdik\u00e6den.\nDe f\u00f8rste pilotprojekter kunne fokusere p\u00e5 5G-korridorer, e-sundhed og intelligente samfund og fremme udvekslinger mellem traditionelle akt\u00f8rer i v\u00e6rdik\u00e6den for elektronisk kommunikation og bredere akt\u00f8rer i forarbejdningskontinuummet. <\/p>
\n
\n SNS JU kan spille en n\u00f8glerolle i dette initiativ ved at koordinere med relevante programmer og IPCEI (Important Project of Common European Interest).\nStorstilede pilotprojekter kan teste innovative teknologier og applikationer og fremme samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af \u00f8kosystemet.\nDen strategiske teknologiplatform for Europa (STEP) vil ogs\u00e5 \u00f8ge investeringerne i kritiske teknologier og indf\u00f8re suver\u00e6nitetsm\u00e6rket – en europ\u00e6isk kvalitet for suver\u00e6nitetsprojekter. <\/p>
\n
\n For at mestre overgangen til fremtidens digitale netv\u00e6rk skal EU skabe 3C-netv\u00e6rket og st\u00f8tte et \u00f8kosystem af europ\u00e6iske innovat\u00f8rer.\nVed at bygge p\u00e5 sine styrker inden for netv\u00e6rksudstyr, halvledere og forskning og innovation og koordinere eksisterende finansieringsprogrammer kan EU sikre udvikling, testning, implementering og integration af n\u00e6ste generations kommunikations- og computerinfrastrukturer.\nDet vil sikre Europas konkurrenceevne, sikkerhed og modstandsdygtighed i den digitale tidsalder. <\/p>
\n
\n Styring af overgangen til fremtidens digitale netv\u00e6rk: Fuldf\u00f8relse af det digitale indre marked<\/strong><\/p>
\n
\n Hovedform\u00e5let med den europ\u00e6iske kodeks for elektronisk kommunikation er at fremme konnektivitet gennem en lovgivningsm\u00e6ssig ramme, der tilskynder til investering i h\u00f8jkapacitetsnetv\u00e6rk.\nP\u00e5 trods af indf\u00f8relsen af bestemmelser, der skal lette investeringerne og reducere den lovgivningsm\u00e6ssige byrde, s\u00e5som f\u00e6lles frekvenstilladelsesprocesser og bestemmelser om saminvestering og wholesale-only, har resultaterne v\u00e6ret skuffende.\nDet skyldes til dels forsinket gennemf\u00f8relse i flere medlemslande og kompleksiteten af rammerne og deres procedurer. <\/p>
\n
\n Samtidig med at kodekset styrker investeringsm\u00e5lene, sigter det ogs\u00e5 mod at fremme konkurrencen p\u00e5 b\u00e5de infrastruktur- og serviceniveau, hvilket bidrager til udviklingen af det indre marked og \u00f8ger fordelene for slutbrugerne.\nKonkurrence driver investeringer baseret p\u00e5 markedseftersp\u00f8rgsel til gavn for forbrugere og virksomheder.\nI betragtning af de seneste teknologiske fremskridt og globale udfordringer er det afg\u00f8rende at overveje at integrere dimensioner som b\u00e6redygtighed, industriel konkurrenceevne og \u00f8konomisk sikkerhed i de politiske rammer.\nBeskyttelse af slutbrugere er fortsat et centralt m\u00e5l i overensstemmelse med principperne i “Den europ\u00e6iske erkl\u00e6ring om digitale rettigheder og principper for det digitale \u00e5rti” af 15. december 2022, som understreger, at mennesker er i centrum for EU’s digitale transformation til gavn for alle virksomheder, herunder SMV’er. <\/p>
\n
\n Den teknologiske konvergens mellem elektroniske kommunikationsnetv\u00e6rk og cloud-tjenester kr\u00e6ver en nyt\u00e6nkning af omfanget af de lovgivningsm\u00e6ssige rammer for elektronisk kommunikation.\nI \u00f8jeblikket bev\u00e6ger data sig gennem forskellige netv\u00e6rkssegmenter, der hver is\u00e6r er underlagt forskellige regler, hvilket skaber uoverensstemmelser.\nCloud-baserede 5G-netv\u00e6rk kan forene netv\u00e6rkets kernefunktionalitet p\u00e5 tv\u00e6rs af forskellige nationale netv\u00e6rk, hvilket giver betydelige fordele.\nMen lovgivningsm\u00e6ssige forhindringer, der stammer fra ikke-harmoniserede rammer i medlemslandene, hindrer denne integration. <\/p>
\n
\n Den kontinuerlige levering af Network as a Service (NaaS)-baserede applikationer ved hj\u00e6lp af autonome 5G-netv\u00e6rkskerner, ubundtede netv\u00e6rk og spektrumressourcer i medlemsstaterne kan lette gr\u00e6nseoverskridende operationer.\nIP-sammenkoblingsmodellen, som i \u00f8jeblikket er afh\u00e6ngig af transit- og peering-aftaler, er g\u00e5et i retning af udvekslinger p\u00e5 sit eget netv\u00e6rk, hvilket kr\u00e6ver samarbejde mellem udbydere af indholdsapplikationer (CAP’er) og internetudbydere (ISP’er).\nSelv om det generelt fungerer godt, kan fremtidige stigninger i antallet af tvister kr\u00e6ve politiske foranstaltninger for at sikre en hurtig l\u00f8sning, muligvis med inddragelse af de nationale tilsynsmyndigheder eller Sammenslutningen af Europ\u00e6iske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC).\nElektronisk kommunikation (BEREC). <\/p>
\n
\n Den generelle tilladelsesordning, der blev indf\u00f8rt i 2002 og opretholdt i kodeksen, fastl\u00e6gger betingelserne for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (ECNS).\nMen p\u00e5 grund af de fysiske netv\u00e6rks lokale karakter og den nationale frekvensforvaltning tildeles og implementeres tilladelser p\u00e5 nationalt plan.\nCloudization og softvariation af netv\u00e6rk, der udvider d\u00e6kningen ud over nationale gr\u00e6nser, kr\u00e6ver en mere europ\u00e6isk tilgang til autorisation. <\/p>
\n
\n Udviklingen af informationssamfundstjenester er blevet fremmet af princippet om “oprindelsesland”, der g\u00f8r det muligt at levere tjenester i hele EU ved at overholde lovgivningen i den medlemsstat, hvor man er registreret.\nVed at anvende dette princip p\u00e5 netv\u00e6rkskerner og kernetjenester kan man afbalancere den lovgivningsm\u00e6ssige behandling af udbydere af netv\u00e6rk og digitale tjenester og st\u00f8tte en mere holistisk tilgang. <\/p>
\n
\n Gennemf\u00f8relsen af et f\u00e6lles regels\u00e6t baseret p\u00e5 princippet om “oprindelsesland” vil g\u00f8re det muligt for centrale netv\u00e6rksoperat\u00f8rer i EU at drage fordel af det indre marked, opn\u00e5 stordriftsfordele, reducere omkostningerne og forbedre deres finansielle stilling, hvilket vil tiltr\u00e6kke flere private investeringer og styrke EU’s konkurrenceevne.\nReglerne og den myndighed, der har kompetence til at regulere netv\u00e6rksadgang og detailtjenester, vil fortsat v\u00e6re t\u00e6ttest p\u00e5 slutbrugerne, hvilket sikrer lokale markedsspecifikationer og et h\u00f8jt beskyttelsesniveau for slutbrugerne. <\/p>
\n
\n For at mestre overgangen til fremtidens digitale netv\u00e6rk er det afg\u00f8rende at fuldf\u00f8re det digitale indre marked.\nEU er n\u00f8dt til at tilpasse sine lovgivningsm\u00e6ssige rammer til konvergensen mellem elektroniske kommunikationsnetv\u00e6rk og cloud-tjenester, sikre konsistens og st\u00f8tte gr\u00e6nseoverskridende operationer.\nVed at anvende princippet om “oprindelsesland” p\u00e5 netv\u00e6rkskerner og -tjenester kan EU \u00f8ge sin konkurrenceevne, tiltr\u00e6kke investeringer og opretholde h\u00f8je standarder for beskyttelse af slutbrugere.\nDenne tilgang vil g\u00f8re det muligt for EU at drage fuld fordel af det indre marked og sikre et robust og dynamisk digitalt \u00f8kosystem, der er til gavn for alle interessenter. <\/p>
\n
\n Overvindelse af barrierer for netv\u00e6rkscentralisering i det digitale indre marked<\/strong><\/p>
\n
\n Oprettelsen af et \u00e6gte digitalt indre marked i EU st\u00e5r over for en r\u00e6kke specifikke lovgivningsm\u00e6ssige barrierer, s\u00e5som forskellige forpligtelser til at rapportere h\u00e6ndelser, krav til sikkerhedsverifikation, juridisk registrering, datalagring og flytning af sikkerhedsoperationscentre.\nDisse barrierer skaber et komplekst lovgivningsm\u00e6ssigt landskab, der hindrer innovation og skalerbarhed i den digitale sektor. <\/p>
\n
\n For at overvinde disse udfordringer er der brug for en afbalanceret tilgang, der tager h\u00f8jde for medlemslandenes suver\u00e6nitet og kompetence i sikkerhedssp\u00f8rgsm\u00e5l.\nHarmonisering af h\u00e6ndelsesrapportering og sikkerhedsverifikationsprocesser blandt medlemslandene kan opn\u00e5s gennem t\u00e6ttere samarbejde og en one-stop-mekanisme.\nEU-retningslinjer for sikkerhedskrav kan yderligere forbedre sammenh\u00e6ngen. <\/p>
\n
\n Hvad ang\u00e5r h\u00e5ndh\u00e6velsesforpligtelser som f.eks. lovlig aflytning, kan netv\u00e6rksoperat\u00f8rer udpege kontaktpunkter i hvert medlemsland.\nBl\u00f8de juridiske foranstaltninger, som f.eks. EU-anbefalinger, kan g\u00f8re det lettere at overholde sikkerhedskravene i hele EU. <\/p>
\n
\n Frekvensforvaltning er afg\u00f8rende for tr\u00e5dl\u00f8s kommunikation og skal koordineres effektivt mellem medlemslandene for at n\u00e5 EU’s m\u00e5l for b\u00e6redygtig udvikling og \u00f8konomisk v\u00e6kst.\nTidligere fors\u00f8g p\u00e5 at harmonisere frekvensforvaltningen har m\u00f8dt modstand, hvilket har f\u00f8rt til forsinkelser i udrulningen af 5G-netv\u00e6rk og efterladt Europa bagud i forhold til konkurrenterne. <\/p>
\n
\n N\u00f8glen til at forbedre frekvenspolitikken er:<\/p>
\n
\n Frekvensplanl\u00e6gning p\u00e5 EU-niveau: Sikring af, at der er nok frekvenser til fremtidige anvendelser som 6G, IoT, WiFi og satellitkommunikation.<\/p>
\n
\n Koordineret frigivelse af frekvenser og refarming: implementering af den europ\u00e6iske k\u00f8replan mod 6G, herunder nedlukning af 2G- og 3G-netv\u00e6rk, samtidig med at \u00e6ldre tjenester underst\u00f8ttes.<\/p>
\n
\n Effektivitet i brugen af frekvenser: \u00d8g effektiviteten gennem strengere brugsbetingelser og innovative licensmetoder.<\/p>
\n
\n Harmoniseret godkendelse af frekvenser: Bedre koordinering af auktionsdatoer og tilladelsesbetingelser i hele EU for at fremme effektive investeringer.<\/p>
\n
\n For at \u00f8ge kommunikationskapaciteten er det afg\u00f8rende at justere godkendelsesprocesserne og betingelserne for brug af frekvenser.\nUdviklingen af satellitsektoren kr\u00e6ver nye licensordninger for at fremme gr\u00e6nseoverskridende operat\u00f8rer.\nSpektrumeffektivitet og investeringsincitamenter b\u00f8r v\u00e6re en prioritet for at reducere den \u00f8konomiske byrde for operat\u00f8rerne. <\/p>
\n
\n Med udvidede opgaver inden for frekvensforvaltning er der brug for en mere integreret forvaltningsmekanisme p\u00e5 EU-niveau.\nEn sammenh\u00e6ngende tilgang vil sikre digital suver\u00e6nitet, cybersikkerhed og integriteten af kommunikationsnetv\u00e6rk.\nEU b\u00f8r bevare kontrollen over beslutninger om brug af frekvenser, is\u00e6r i internationale forhandlinger og i forbindelse med geopolitiske og sikkerhedsm\u00e6ssige udfordringer. <\/p>
\n
\n Bedre tilpasning af frekvensanvendelsesrettigheder, klare politikker og st\u00f8rre sikkerhed i frekvensforvaltningen er n\u00f8glen til at fremme investeringer, \u00f8ge EU’s konkurrenceevne og opn\u00e5 et \u00e6gte digitalt indre marked.\nVed at overvinde lovgivningsm\u00e6ssige barrierer og \u00f8ge koordineringen kan EU fremme innovation, \u00f8konomisk v\u00e6kst og langsigtede fordele for slutbrugerne ved at sikre udviklingen af konvergeret bredb\u00e5nd og integrerede multiterritoriale tjenester. <\/p>
\n
\n Udelukkelse af kobber: Et vigtigt skridt p\u00e5 vejen mod et digitalt indre marked<\/strong><\/p>
\n
\n Overgangen fra kobbernetv\u00e6rk til nye fibernetv\u00e6rk er en vigtig proces, der underst\u00f8tter EU’s udvikling mod et mere avanceret og b\u00e6redygtigt kommunikations\u00f8kosystem.\nDenne migration er i overensstemmelse med EU’s gr\u00f8nne m\u00e5l, fremmer indf\u00f8relsen af nye tjenester og \u00f8ger afkastet af investeringer i fiber.\nDen underst\u00f8tter ogs\u00e5 det digitale \u00e5rtis m\u00e5l om at sikre, at alle slutbrugere p\u00e5 et fast sted er d\u00e6kket af et gigabitnetv\u00e6rk inden 2030. <\/p>
\n
\n At slukke for kobbernetv\u00e6rk reducerer ikke kun operat\u00f8rernes driftsomkostninger (OPEX), men giver ogs\u00e5 en mere b\u00e6redygtig infrastruktur med lavere energiforbrug.\nProcessen kr\u00e6ver dog omhyggelig koordinering mellem alle interessenter for at sikre en gnidningsl\u00f8s overgang, der ikke vender op og ned p\u00e5 de konkurrencem\u00e6ssige fordele, der hidtil er opn\u00e5et under det nuv\u00e6rende reguleringssystem. <\/p>
\n
\n Den europ\u00e6iske kodeks for elektronisk kommunikation indeholder bestemmelser om migrationsprocesser, og den nye Gigabit-henstilling giver opdateret vejledning til tilsynsmyndighederne.\nEn klar migrationsvej vil sende et st\u00e6rkt signal til sektoren og tilskynde til investeringer.\nProcessen med at lukke kobbernetv\u00e6rk kr\u00e6ver n\u00f8je overv\u00e5gning for at sikre, at operat\u00f8rer med en st\u00e6rk markedsposition (SMP) ikke underminerer konkurrencen p\u00e5 engros- eller detailniveau. <\/p>
\n
\n Nogle operat\u00f8rer vil m\u00e5ske mods\u00e6tte sig at slukke for kobberet, is\u00e6r hvis de bruger vectoring-teknologi, som forbedrer bredb\u00e5ndsservicen, men ikke er noget match for netv\u00e6rk med meget h\u00f8j kapacitet (VHCN).\nRisikoen er, at de kan anvende lock-in-strategier og skifte kunder fra kobber til fiber, hvilket underminerer den \u00f8konomiske mening for alternative operat\u00f8rer, der tilbyder FTTH. <\/p>
\n
\n For at forhindre dette b\u00f8r lovgivningsm\u00e6ssige incitamenter til udelukkelse af kobber, s\u00e5som midlertidige prisstigninger p\u00e5 kobber, underst\u00f8ttes af passende sikkerhedsforanstaltninger for at bevare konkurrencen.\nLettere regulering af VHCN-adgang kunne p\u00e5l\u00e6gges med prisfleksibilitet, som der l\u00e6gges op til i den nye Gigabit-anbefaling. <\/p>
\n
\n Fasts\u00e6ttelse af en dato for kobberafbrydelse vil give planl\u00e6gningssikkerhed i hele EU og give slutbrugerne mulighed for at tilslutte sig fiber inden for en lignende tidsramme.\nAt opn\u00e5 kobberafbrydelse for 80 % af EU’s abonnenter inden 2028 og de resterende 20 % inden 2030 virker passende.\nEn klar k\u00f8replan vil underst\u00f8tte konnektivitetsm\u00e5lene for 2030 og signalere til investorer en klar vej til afkast p\u00e5 investeringer i fibernetv\u00e6rk. <\/p>
\n
\n Liberaliseringen af den elektroniske kommunikationssektor i EU havde til form\u00e5l at indf\u00f8re konkurrence og bek\u00e6mpe ineffektivitet, manglende innovation og d\u00e5rlig servicekvalitet.\nForudg\u00e5ende reguleringsindgreb har reduceret barriererne for konkurrence og reduceret antallet af markeder, der kr\u00e6ver forudg\u00e5ende regulering, fra 18 til 2 mellem 2003 og 2020. <\/p>
\n
\n Der er dog stadig barrierer i landdistrikter og fjerntliggende omr\u00e5der, som kr\u00e6ver yderligere forudg\u00e5ende indgreb.\nEfterh\u00e5nden som udrulningen af konkurrencedygtige netv\u00e6rksinfrastrukturer skrider frem, er det p\u00e5 tide at overveje at g\u00e5 over til efterf\u00f8lgende kontrol i t\u00e6tbefolkede omr\u00e5der, hvor mange bredb\u00e5ndsnetv\u00e6rk tilbyder konkurrencedygtige tjenester. <\/p>
\n
\n De nationale tilsynsmyndigheder b\u00f8r overv\u00e5ge infrastrukturkonkurrencen og definere s\u00e6rskilte geografiske markeder og begr\u00e6nse forh\u00e5ndsregulering til omr\u00e5der, hvor der stadig er behov for det.\nUdviklingen af et regulatorisk v\u00e6rkt\u00f8jss\u00e6t p\u00e5 EU-niveau kunne st\u00f8tte udrulningen af paneurop\u00e6iske netv\u00e6rk.\nI et fuldt fiberoptisk milj\u00f8 kunne adgangsprodukter leveres centralt, hvilket ville st\u00f8tte yderligere integration af det indre marked og fremkomsten af paneurop\u00e6iske operat\u00f8rer. <\/p>
\n
\n Ensartede adgangsprodukter kan underst\u00f8tte yderligere integration af det indre marked og reducere den lovgivningsm\u00e6ssige fragmentering.\nGigabit Infrastructure Act (GIA) indf\u00f8rer symmetrisk regulering af adgangen til anl\u00e6gsressourcer, hvilket beskytter FTTH-operat\u00f8rernes forretningssans.\nOperat\u00f8rer, der investerer i nye fibernetv\u00e6rk, kan n\u00e6gte adgang til deres infrastruktur, hvis de giver engrosadgang p\u00e5 fair og rimelige vilk\u00e5r. <\/p>
\n
\n En tilbagerulning af forh\u00e5ndsreguleringen for at fremme investeringer i fibernetv\u00e6rk kan underst\u00f8ttes gennem virtuel adgang, hvilket s\u00e6nker barriererne for udrulning af paneurop\u00e6iske netv\u00e6rk.\nI situationer, hvor symmetrisk og harmoniseret regulering ikke er tilstr\u00e6kkelig, kan yderligere lokal forh\u00e5ndsregulering afhj\u00e6lpe vedvarende markedssvigt.\n“3-kriterie”-testen b\u00f8r g\u00f8re det muligt for den nationale tilsynsmyndighed at identificere markeder, hvor forh\u00e5ndsregulering er n\u00f8dvendig, hvilket sikrer, at lokale adgangss\u00f8gende forbliver p\u00e5 markedet og forhindrer genmonopolisering i mindre befolkede omr\u00e5der. <\/p>
\n
\n At slukke for kobber er et vigtigt skridt i retning af at n\u00e5 konnektivitetsm\u00e5lene i det digitale \u00e5rti og st\u00f8tte en b\u00e6redygtig digital infrastruktur med h\u00f8j kapacitet.\nEn koordineret indsats, en klar lovgivningsm\u00e6ssig ramme og de rette incitamenter er afg\u00f8rende for at sikre en smidig overgang, der bevarer konkurrencen og opfylder alle slutbrugeres behov.\nVed at opstille en klar k\u00f8replan og overvinde lovgivningsm\u00e6ssige barrierer kan EU st\u00f8tte den omfattende udrulning af fibernetv\u00e6rk, forbedre sin konkurrenceevne og fremme et \u00e6gte integreret digitalt indre marked. <\/p>
\n
\n Sikring af universel service og overkommelige priser for digital infrastruktur<\/strong><\/p>
\n
\n Da digital infrastruktur bliver en stadig mere integreret del af hverdagen, er det vigtigt at sikre, at alle borgere har adgang til tilstr\u00e6kkelige bredb\u00e5ndstjenester.\nTilstr\u00e6kkelige bredb\u00e5ndstjenester g\u00f8r det muligt for brugerne at udf\u00f8re grundl\u00e6ggende onlineaktiviteter som f.eks. at f\u00e5 adgang til e-forvaltningstjenester, sociale medier, webbrowsing og videoopkald.\nMens forsyningspligten i mange EU-lande fokuserer p\u00e5 forbrugere med lave indkomster eller s\u00e6rlige behov, kan fremtidige udfordringer omfatte forebyggelse af social eksklusion blandt s\u00e5rbare slutbrugere, som m\u00e5ske ikke nyder godt af de bedste tilg\u00e6ngelige netv\u00e6rk p\u00e5 grund af deres placering eller omkostninger til tjenesten.\nAt sikre, at alle slutbrugere har adgang til ultrahurtig konnektivitet, er n\u00f8glen til at undg\u00e5 digital eksklusion. <\/p>
\n
\n Den europ\u00e6iske erkl\u00e6ring om digitale rettigheder og principper for det digitale \u00e5rti understreger, at alle i EU b\u00f8r have adgang til digital h\u00f8jhastighedsforbindelse til en overkommelig pris, ogs\u00e5 lavindkomstgrupper.\nDenne forpligtelse understreger behovet for at st\u00f8tte slutbrugere og sikre omfattende geografisk d\u00e6kning. <\/p>
\n
\n Finansiering af forsyningspligtydelser<\/strong><\/p>
\n
\n Forsyningspligten er traditionelt blevet finansieret med statslige midler og sektormidler, hvor sidstn\u00e6vnte er mest udbredt.\nSektorfinansiering d\u00e6kkede hovedsageligt udbydere af elektronisk kommunikation, mens nummeruafh\u00e6ngige interpersonelle tjenesteudbydere (NIICS) var udelukket.\nFor at modvirke digital eksklusion har nogle medlemslande indf\u00f8rt statslige kommunikationskuponer for at \u00f8ge udbredelsen af h\u00f8jhastighedstilbud.\nDe seneste retningslinjer for statsst\u00f8tte til bredb\u00e5ndsnet pr\u00e6ciserer betingelserne for, at s\u00e5danne vouchere er i overensstemmelse med EU’s statsst\u00f8tteregler, og den generelle gruppefritagelsesforordning fritager visse typer statsst\u00f8tte fra anmeldelse. <\/p>
\n
\n Foranstaltninger til at levere forsyningspligtydelser og overkommelige priser<\/strong><\/p>
\n
\n 1. St\u00f8tte til s\u00e5rbare grupper<\/p>
\n
\n Det kr\u00e6ver m\u00e5lrettet st\u00f8tte at sikre, at forbrugere med lave indkomster eller s\u00e6rlige behov har adgang til digitale h\u00f8jhastighedsforbindelser.\nDet omfatter \u00f8konomisk bistand som f.eks. konnektivitetskuponer og skr\u00e6ddersyede tjenester, der opfylder deres specifikke behov.\nFor eksempel kan man tilbyde subsidierede bredb\u00e5ndsabonnementer til lavindkomsthusstande, s\u00e5 de f\u00e5r adgang til h\u00f8jhastighedsinternet. <\/p>
\n
\n 2 Geografisk d\u00e6kning<\/p>
\n
\n At opn\u00e5 omfattende geografisk d\u00e6kning er n\u00f8glen til at sikre, at landdistrikter og fjerntliggende omr\u00e5der ikke udelukkes.\nMedlemslandene b\u00f8r investere i at udvide h\u00f8jhastighedsnetv\u00e6rk til underforsynede regioner.\nOffentlig-private partnerskaber kan spille en vigtig rolle i denne indsats ved at udnytte b\u00e5de statslige midler og ekspertise fra den private sektor til at udvide netv\u00e6rksd\u00e6kningen. <\/p>
\n
\n 3 Lovgivningsm\u00e6ssige rammer<\/p>
\n
\n De lovgivningsm\u00e6ssige rammer b\u00f8r tilpasses for at underst\u00f8tte forsyningspligt og overkommelige priser.\nDette omfatter en gennemgang af forsyningspligten for at im\u00f8deg\u00e5 nye udfordringer og sikre, at alle interessenter, herunder NIICS-udbydere, bidrager til finansieringen af forsyningspligten. <\/p>
\n
\n 4 Overv\u00e5gning og h\u00e5ndh\u00e6velse<\/p>
\n
\n De nationale tilsynsmyndigheder b\u00f8r n\u00f8je overv\u00e5ge overholdelsen af forsyningspligten og tr\u00e6ffe h\u00e5ndh\u00e6velsesforanstaltninger, n\u00e5r det er n\u00f8dvendigt.\nRegelm\u00e6ssige vurderinger af tjenesternes tilg\u00e6ngelighed, kvalitet og tilg\u00e6ngelighed vil hj\u00e6lpe med at identificere huller og sikre, at der tr\u00e6ffes passende korrigerende foranstaltninger. <\/p>
\n
\n Fremme af investeringer og innovation<\/strong><\/p>
\n
\n 1. Tilskynd til investeringer i infrastruktur<\/p>
\n
\n For at fremme investeringer i h\u00f8jhastighedsnetv\u00e6rk b\u00f8r de lovgivningsm\u00e6ssige incitamenter tilpasses markedets behov.\nDet omfatter forenkling af regler og \u00f8konomiske incitamenter til udvikling af infrastruktur.\nFor eksempel kunne man tilbyde skattefradrag eller tilskud til virksomheder, der investerer i fibernetv\u00e6rk i underforsynede omr\u00e5der. <\/p>
\n
\n 2. Styrk eftersp\u00f8rgslen med voucher-forbindelse<\/p>
\n
\n Connectivity vouchers kan stimulere eftersp\u00f8rgslen efter h\u00f8jhastighedstjenester og g\u00f8re dem mere overkommelige for forbrugerne.\nDisse vouchers b\u00f8r udformes, s\u00e5 de d\u00e6kker en betydelig del af abonnementsomkostningerne, hvilket g\u00f8r h\u00f8jhastighedsinternet tilg\u00e6ngeligt for en st\u00f8rre del af befolkningen. <\/p>
\n
\n 3. Fremme af konkurrence<\/p>
\n
\n Fremme af konkurrence p\u00e5 markedet for digital infrastruktur kan f\u00f8re til bedre tjenester og lavere priser.\nDette kan opn\u00e5s ved at reducere adgangsbarrierer for nye akt\u00f8rer og sikre fair adgang til eksisterende infrastruktur.\nMyndighederne kan f.eks. kr\u00e6ve \u00e5ben adgang til fiberoptiske netv\u00e6rk, s\u00e5 flere tjenesteudbydere kan tilbyde konkurrencedygtige bredb\u00e5ndstjenester. <\/p>
\n
\n 4. Brug af EU-midler<\/p>
\n
\n EU’s finansieringsprogrammer, s\u00e5som Connecting Europe Facility (CEF) og Digital Europe Program, kan st\u00f8tte udbredelsen af h\u00f8jhastighedsnetv\u00e6rk.\nDisse midler kan bruges til at medfinansiere projekter, der udvider bredb\u00e5ndsadgangen til underforsynede omr\u00e5der og sikrer, at ingen regioner udelukkes. <\/p>
\n
\n At sikre universel service og overkommelige priser for digital infrastruktur er n\u00f8glen til at st\u00f8tte inklusiv v\u00e6kst og forhindre digital eksklusion.\nVed at st\u00f8tte s\u00e5rbare grupper, udvide den geografiske d\u00e6kning og tilskynde til investeringer og konkurrence kan EU sikre, at alle borgere f\u00e5r gavn af h\u00f8jhastighedsdigitale forbindelser.\nDenne forpligtelse er i overensstemmelse med principperne i den europ\u00e6iske erkl\u00e6ring om digitale rettigheder og principperne for et digitalt \u00e5rti og sikrer, at den digitale transformation kommer alle i EU til gode. <\/p>
\n
\n Beskyttelse af Europas investeringer i digital infrastruktur.<\/strong><\/p>
\n
\n At sikre sikkerheden og modstandsdygtigheden i moderne digital infrastruktur er n\u00f8glen til at beskytte de betydelige investeringer, som EU planl\u00e6gger.\nI lyset af de mange trusler er det vigtigt at fokusere p\u00e5 den fysiske sikkerhed i backbone-infrastrukturen og end-to-end-datatransmission. <\/p>
\n
\n Fremskridt inden for kvantecomputere udfordrer de nuv\u00e6rende krypteringsmetoder.\nSelvom kvantecomputere, der er i stand til at kn\u00e6kke nutidens krypteringsalgoritmer, endnu ikke er fuldt udviklede, accelererer udviklingen af dem.\nFor at komme denne trussel i fork\u00f8bet er EU n\u00f8dt til at udvikle strategier for overgangen til postkvantekryptografi (PQC).\nPQC, der er baseret p\u00e5 sv\u00e6rt l\u00f8selige matematiske problemer, giver sikkerhed uden behov for ny hardware.\nEn koordineret tilgang til udvikling og vedtagelse af PQC-standarder vil sikre konsistens, interoperabilitet og undg\u00e5 fragmentering. <\/p>
\n
\n QKD supplerer PQC ved at tilbyde ekstra sikkerhed p\u00e5 det fysiske niveau i netv\u00e6rket.\nQKD bruger kvantefysikkens principper til at give modstand mod brute-force-angreb og matematiske gennembrud, der kan true klassisk kryptografi.\nEuroQCI-initiativet, der er finansieret af Digital Europe Program (DEP) og SAGA, gennemf\u00f8rer de f\u00f8rste QKD-tests, \u00e6ndrer paradigmet for digital infrastruktur og baner vejen for fremtidige anvendelser som f.eks. kvanteinternet. <\/p>
\n
\n Sikkerheden af unders\u00f8iske kabler, der er afg\u00f8rende for interkontinental datatrafik, er afg\u00f8rende for EU’s digitale suver\u00e6nitet.\nVed at sikre deres modstandsdygtighed gennem avancerede kryptografiske teknikker, forbedret sikkerhed og en robust styringsramme vil EU kunne beskytte sin digitale suver\u00e6nitet og opn\u00e5 langsigtet \u00f8konomisk v\u00e6kst og sociale fordele. <\/p>
\n
\n At sikre sikkerheden og modstandsdygtigheden i Europas digitale infrastruktur er n\u00f8glen til at realisere fordelene ved de massive investeringer og opn\u00e5 langsigtet \u00f8konomisk v\u00e6kst og sociale fordele.\nVed at anvende avancerede kryptografiske teknikker, styrke sikkerheden i unders\u00f8iske kabler og etablere en robust styringsramme kan EU beskytte sin digitale suver\u00e6nitet og sikre en sikker og robust infrastruktur for fremtiden. <\/p>
\n
\n Det kr\u00e6ver enorme investeringer at n\u00e5 de ambiti\u00f8se m\u00e5l for det digitale \u00e5rti, som f.eks. universel gigabit-forbindelse og udrulning af 5G-netv\u00e6rk i EU.\nDet forventes, at det kan koste mere end 200 milliarder euro at n\u00e5 disse m\u00e5l.\nP\u00e5 trods af behovet for at \u00f8ge t\u00e6theden af mobilnetv\u00e6rk og investere i fremtidige teknologier k\u00e6mper den elektroniske kommunikationssektor i EU med lave indt\u00e6gter pr. bruger og begr\u00e6nsede investeringer. <\/p>
\n
\n For at tiltr\u00e6kke investorer skal sektoren demonstrere levedygtigheden af avancerede netv\u00e6rk, drevet af teknologier som AI, IoT og behandling ved netv\u00e6rksgr\u00e6nsen.\nOffentlig-private partnerskaber, hvor den offentlige kapital tager form af garantier eller medinvesteringer, kan hj\u00e6lpe med at finansiere disse investeringer.\nTelecom Infrastructure Partners spiller en n\u00f8glerolle her og tilbyder store summer for langtidslejem\u00e5l af plads til telekommunikationsinfrastruktur, st\u00f8ttet af fonde som InfraBridge og SwissLife Property Managers. <\/p>
\n
\n Integrationen af de nationale markeder i EU kan forbedre projekternes omkostningseffektivitet og rentabilitet, hvilket vil tiltr\u00e6kke st\u00f8rre investorer.\nHarmonisering af regulering og frekvensforvaltning er n\u00f8glen til at n\u00e5 disse m\u00e5l.\nMarkedsfragmentering og forskelligartede regler hindrer skabelsen af et sammenh\u00e6ngende digitalt indre marked, hvilket h\u00e6mmer udviklingen af avancerede teknologier og tjenester. <\/p>
\n
\n Det er vigtigt at sikre den moderne digitale infrastrukturs sikkerhed og robusthed.\nTeknologier som Post Quantum Cryptography (PQC) og Quantum Key Distribution (QKD) tilbyder avanceret sikkerhed og beskytter netv\u00e6rk mod fremtidige trusler.\nDerudover er det vigtigt for EU’s digitale suver\u00e6nitet at beskytte den unders\u00f8iske kabelinfrastruktur, der er afg\u00f8rende for interkontinental datatrafik. <\/p>
\n
\n Kort sagt kr\u00e6ver det en koordineret indsats inden for investeringer, regulering og sikkerhed at n\u00e5 m\u00e5lene for det digitale \u00e5rti.\nTelecom Infrastructure Partners spiller en n\u00f8glerolle i at sikre de n\u00f8dvendige ressourcer ved at st\u00f8tte langsigtede leasingaftaler for telekommunikationsinfrastruktur.\nVed at fremme innovation og investeringer kan EU skabe en robust, integreret digital infrastruktur, der vil underst\u00f8tte fremtidens digitale \u00f8konomi og samfund. <\/p>
\n
\n Kilder:<\/p>
\n\r\n <\/p>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Telecom Infrastructure Partners, som er en veletableret virksomhed med mange \u00e5rs erfaring p\u00e5 telekommunikationsmarkedet, vil gerne dele vores analyse og fortolkning af den omfattende unders\u00f8gelse “How to master Europe’s digital infrastructure needs?”. Dokumentet unders\u00f8ger i detaljer de mange udfordringer, som Europa i \u00f8jeblikket st\u00e5r over for med hensyn til at udvikle fremtidens kommunikationsnetv\u00e6rk.
[…]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4524,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15],"tags":[],"class_list":["post-4696","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized-da"],"yoast_head":"\n
\n