{"id":5566,"date":"2024-08-07T11:26:16","date_gmt":"2024-08-07T11:26:16","guid":{"rendered":"https:\/\/www.telecom-ip.co.uk\/2024\/08\/07\/telekommunikationens-historie-i-belgien\/"},"modified":"2024-08-07T11:26:16","modified_gmt":"2024-08-07T11:26:16","slug":"telekommunikationens-historie-i-belgien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/old-tip-uk.neutrino.media\/da\/telekommunikationens-historie-i-belgien\/","title":{"rendered":"Telekommunikationens historie i Belgien"},"content":{"rendered":"

Historie Telekommunikation i Belgien har sin oprindelse i det 19. \u00e5rhundrede, parallelt med den meget hurtige udvikling af kommunikationsteknologier i hele Europa.
\nI 1837 opfandt Samuel Morse telegrafen, som snart dukkede op i Belgien.
\nDen f\u00f8rste telegraflinje i Belgien blev lanceret i 1846 og forbandt Bruxelles med Antwerpen.
\nDet var begyndelsen p\u00e5 en ny \u00e6ra i belgisk kommunikation, som gav mulighed for hurtigere og mere p\u00e5lidelig overf\u00f8rsel af information. <\/span><\/p>\n

Udviklingen af telegrafen i Belgien var hurtig og dynamisk.
\nAllerede i 1850 begyndte staten at levere telegraftjenester, hvilket bidrog til udvidelsen af telegrafnettet, der d\u00e6kkede landets st\u00f8rste byer og etablerede forbindelser med nabolandene.
\nInden for to \u00e5r blev dette netv\u00e6rk udvidet betydeligt, hvilket havde stor indflydelse p\u00e5 Belgiens kommunikation og \u00f8konomi. <\/span><\/p>\n

Virksomhedens historie g\u00e5r tilbage til 1879, da International Bell Telephone Company (IBTC) blev grundlagt i Antwerpen.
\nSelskabet spillede en n\u00f8glerolle i udviklingen af telefoni i Belgien, men driften l\u00f8b ind i problemer allerede i 1893.
\nP\u00e5 det tidspunkt opsagde den belgiske regering IBTC’s koncession, fordi selskabet n\u00e6gtede at udvide sin d\u00e6kning til alle dele af landet.
\nTelefonnetv\u00e6rket blev overtaget af staten, hvilket gjorde telefoni til et statsejet monopol. <\/span><\/p>\n

For at st\u00f8tte udviklingen af et stort telefonnetv\u00e6rk indf\u00f8rte regeringen regler for at regulere driften.
\nI 1888 blev “Post- og telegrafadministrationen” under ministeriet for jernbaner, post og telegraf opdelt i postkontoret (nu BPost) og telegraf- og telefonikontoret.
\nP\u00e5 det tidspunkt etablerede Bruxelles telefonforbindelser med byerne Malines og Oostende ved hj\u00e6lp af luftledninger.
\nTelefoner blev hurtigt popul\u00e6re, og i 1880 var der etableret private telefonnetv\u00e6rk i Li\u00e8ge, Verviers og Bruxelles’ retspalads.
\nP\u00e5 det tidspunkt var det kun velhavende borgere, der havde r\u00e5d til en telefon.
\nOpkald blev foretaget manuelt af telefonister, som forbandt opkaldene ved hj\u00e6lp af kabler og stik. <\/span><\/p>\n

P\u00e5 trods af den hurtige udvikling af telefontjenester besluttede den belgiske regering at nationalisere n\u00e6sten alle private telefonsystemer i 1883.
\nDet var n\u00f8dvendigt for at sikre en ensartet d\u00e6kning af hele landet og for at lette sammenkoblingen af lokale netv\u00e6rk.
\nKritikere h\u00e6vdede, at den statslige administration bremsede udviklingen af telefontjenester, men i det lange l\u00f8b bidrog nationaliseringen til en mere afbalanceret og ensartet udvikling af telekommunikationsinfrastrukturen. <\/span><\/p>\n

Efter F\u00f8rste Verdenskrig var telefonnetv\u00e6rket st\u00e6rkt beskadiget og endda delvist afmonteret.
\nFor at genopbygge netv\u00e6rket var der brug for enorme investeringer, som Telegraf- og Telefonstyrelsen som statsejet virksomhed ikke havde de finansielle ressourcer til.
\nI 1930 besluttede Belgien at adskille telegraf- og telefonadministrationen fra postv\u00e6senet og oprettede R\u00e9gie des T\u00e9l\u00e9graphes et T\u00e9l\u00e9phones (RTT).
\nDet nyoprettede selskab overtog ca. 225.000 abonnenter, hvoraf 51% var tilsluttet automatiske centraler.
\nRTT gik hurtigt i gang med en plan for at automatisere netv\u00e6rket, erstatte luftledninger med underjordiske kabler og udvide tjenesterne til udlandet.
\nDer blev installeret telefonbokse p\u00e5 offentlige steder, s\u00e5 familier, der ikke havde en telefon derhjemme, ogs\u00e5 kunne ringe til nogen. <\/span><\/p>\n

Mellemkrigstiden var en periode med hurtig v\u00e6kst for RTT, hvor antallet af abonnenter steg med n\u00e6sten en tredjedel til 314.000 ved udbruddet af Anden Verdenskrig.
\nMen krigen stoppede udviklings- og moderniseringsprogrammerne, og antallet af abonnenter faldt.
\nUnder Anden Verdenskrig blev telefonnetv\u00e6rket igen alvorligt beskadiget.
\nDenne gang ydede regeringen betydelig \u00f8konomisk st\u00f8tte.
\nAntallet af abonnenter steg hurtigt.
\nI 1946 kunne omkring 350.000 mennesker kommunikere, og tyve \u00e5r senere oversteg antallet en million.
\nI 1956 besluttede RTT kun at tilbyde \u00e9n enhed med sit eget RTT-logo.
\nATEA og Bell samarbejdede om udviklingen og produktionen af denne “nationale enhed, RTT 56”. <\/span><\/p>\n

I 1950’erne og 1960’erne skete der yderligere teknologiske fremskridt, herunder indf\u00f8relsen af semafor-systemer, digitale omstillingsanl\u00e6g og ISDN.
\nDer blev ogs\u00e5 indf\u00f8rt automatiske omstillingsanl\u00e6g, som erstattede de manuelle omstillingsanl\u00e6g.
\nBelgien var et af de f\u00f8rste lande i Europa, der indf\u00f8rte ISDN, som gjorde det muligt at overf\u00f8re data og tale i digital form.
\nRTT begyndte ogs\u00e5 at investere i satellitteknologi og \u00e5bnede den f\u00f8rste satellitjordstation i Lessive i 1972.
\nDenne modernisering forbedrede i h\u00f8j grad telefonnetv\u00e6rkets effektivitet og p\u00e5lidelighed.
\nDerudover blev international direkte opkald (IDD) introduceret, hvilket gjorde det lettere for belgierne at foretage internationale opkald uden hj\u00e6lp fra en operat\u00f8r. <\/span><\/p>\n

I 1980’erne fortsatte RTT med at modernisere sine netv\u00e6rk og indf\u00f8rte fiberoptik og digitale elektroniske switche.
\nI 1990 annoncerede Belgien en reorganisering af RTT som en del af en bred deregulering af den offentlige industri, og RTT blev omdannet til Belgacom.
\nDenne omorganisering gav Belgacom st\u00f8rre selvst\u00e6ndighed og fleksibilitet, hvilket gjorde det muligt at konkurrere mere effektivt p\u00e5 det internationale telekommunikationsmarked.
\nOmdannelsen gav ogs\u00e5 mulighed for forbedret samtalekvalitet, \u00f8get kapacitet og indf\u00f8relse af nye tjenester som f.eks. voicemail og opkaldsidentifikation. <\/span><\/p>\n

I 1994 annoncerede EU-kommissionen den fulde liberalisering af telekommunikationsmarkedet, hvilket p\u00e5virkede Belgacoms videre udvikling.
\nSamme \u00e5r grundlagde Belgacom i samarbejde med britiske Vodafone et datterselskab for mobiltelefoni, Belgacom Mobile, bedre kendt som Proximus.
\nBelgacom blev ogs\u00e5 et aktieselskab. <\/span><\/p>\n

I dag er Belgacom, der opererer under navnet Proximus, en f\u00f8rende telekommunikationsudbyder i Belgien, der tilbyder en bred vifte af tjenester, herunder fastnet, mobil, internet og tv.
\nVirksomheden spiller fortsat en n\u00f8glerolle i den belgiske \u00f8konomi og er en af landets st\u00f8rste arbejdsgivere og investorer. <\/span><\/p>\n

I sin nye inkarnation som Belgacom tilh\u00f8rer selskabet en s\u00e6rlig klasse af belgiske offentlige forsyningsselskaber, der b\u00e5de har til form\u00e5l at beskytte den offentlige interesse (i dette tilf\u00e6lde at opretholde kommunikationsinfrastrukturen og levere den offentlige telefontjeneste) og operere p\u00e5 et kommercielt grundlag.
\nBelgacom er en af de mest profitable virksomheder i Belgien med et overskud p\u00e5 8,8 milliarder BEF i 1991 og spiller en stor rolle i den belgiske \u00f8konomi som en af landets st\u00f8rste arbejdsgivere og investorer. <\/span><\/p>\n

I 1990’erne begyndte Belgacom at ekspandere internationalt og \u00e5bnede sit f\u00f8rste overs\u00f8iske kontor i Westport, New York, i 1990.
\nVirksomheden dannede partnerskaber med AT&T, PTT Telecom i Holland og andre for at kunne levere omfattende internationale tjenester. <\/span><\/p>\n

I slutningen af det 20. \u00e5rhundrede \u00e6ndrede den digitale revolution telekommunikationen p\u00e5 verdensplan.
\nBelgien var ogs\u00e5 hurtig til at indf\u00f8re mobiltelefoni.
\nDet f\u00f8rste mobilnetv\u00e6rk, Proximus, blev lanceret i 1994 som et datterselskab af Belgacom.
\nDet markerede begyndelsen p\u00e5 en ny \u00e6ra inden for belgisk telekommunikation, hvor mobiltelefoner blev stadig mere popul\u00e6re blandt befolkningen. <\/span><\/p>\n

I 1995 blev Turbo-projektet lanceret med det form\u00e5l at forbedre kundeservicen og \u00f8ge virksomhedens konkurrenceevne.
\nJohn Goossens blev administrerende direkt\u00f8r for Belgacom i stedet for Bessel Kok.
\nI 1996 solgte den belgiske regering 50 procent minus en aktie i Belgacom til private investorer for 73,3 milliarder franc.
\nKonsortiet omfattede virksomheder som Ameritech, Tele Danmark og Singapore Telecom samt de belgiske finanskoncerner Sofina, Dexia og KBC. <\/span><\/p>\n

Internettets fremkomst i 1990’erne bet\u00f8d endnu et markant gennembrud inden for telekommunikation.
\nBelgacom introducerede dial-up-internettjenester i midten af 1990’erne, efterfulgt af ADSL-bredb\u00e5ndstjenester i 1999.
\nDenne udvikling gav belgierne hurtigere og mere p\u00e5lidelige internetforbindelser, hvilket tilskyndede til udviklingen af den digitale \u00f8konomi. <\/span><\/p>\n

I 1999 introducerede Belgacom ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Line) bredb\u00e5ndstjenester, hvilket var et stort skridt fremad.
\nADSL gav mulighed for meget hurtigere og mere p\u00e5lidelige internetforbindelser sammenlignet med dial-up-teknologi.
\nDet gav belgierne mulighed for at bruge internettet i et hidtil uset omfang, hvilket fremmede udviklingen af den digitale \u00f8konomi.
\nVirksomheder begyndte at bruge internettet til at drive forretning, og flere og flere mennesker brugte netv\u00e6rket til uddannelse, underholdning og kommunikation. <\/span><\/p>\n

I begyndelsen af 2000’erne kom kabeloperat\u00f8rer som Telenet ind p\u00e5 det belgiske bredb\u00e5ndsmarked og begyndte at tilbyde forbrugerne h\u00f8jhastighedsinternet.
\nDe nye akt\u00f8rers indtog p\u00e5 markedet resulterede i st\u00f8rre konkurrence, hvilket f\u00f8rte til innovation og forbedret servicekvalitet.
\nBelgacom, som senere skiftede navn til Proximus, var n\u00f8dt til at tilpasse sig de nye markedsforhold og indf\u00f8re moderne l\u00f8sninger og teknologier for at bevare sin f\u00f8rende position. <\/span><\/p>\n

Konkurrencen mellem Proximus og kabeloperat\u00f8rer som Telenet har bidraget til den dynamiske udvikling af internetinfrastrukturen i Belgien.
\nIndf\u00f8relsen af fiberoptisk teknologi og udviklingen af 4G- og 5G-mobilinternet har givet belgierne adgang til stadig hurtigere og mere p\u00e5lidelige internetforbindelser.
\nTakket v\u00e6re dette er Belgien blevet et af de f\u00f8rende lande i Europa, n\u00e5r det g\u00e6lder tilg\u00e6ngelighed af moderne telekommunikationstjenester. <\/span><\/p>\n

Belgacom k\u00f8bte internetudbyderen Skynet i 1997, som hurtigt blev belgisk markedsleder.
\nI 1998 gennemgik virksomheden en PTS-omstrukturering, hvor over 6.000 medarbejdere forlod virksomheden, og over 8.000 blev uddannet.
\nDer blev ogs\u00e5 ansat 1.500 nye medarbejdere.
\nSamme \u00e5r blev Ameritech, som var aktion\u00e6r i Belgacom, overtaget af SBC. <\/span><\/p>\n

I 1999 lancerede Belgacom i samarbejde med Tele Danmark den hollandske GSM-operat\u00f8r Ben, som senere blev solgt til T-Mobile, et datterselskab af Deutsche Telekom.
\nI 2000 fusionerede Belgacom Skynet med det franske Infosources, hvis franske del senere blev solgt til Tiscali.
\nBen fik ogs\u00e5 en licens til tredje generation af mobiltelefoni (UMTS) i Holland for 375 millioner euro. <\/span><\/p>\n

I 2001 betalte Belgacom 150,2 millioner euro for en UMTS-licens i Belgien, hvilket var betydeligt lavere end i andre lande.
\nSBC meddelte, at de havde til hensigt at tr\u00e6kke sig ud af Belgacoms kapital, og forhandlingerne med det hollandske selskab KPN om en mulig fusion blev til sidst opgivet.
\nI 2002 p\u00e5begyndte Belgacom en omstrukturering af BeST, som resulterede i afskedigelse af over 4.000 medarbejdere og uddannelse af 3.000 personer.
\nI 2004 debuterede Belgacom p\u00e5 b\u00f8rsen, hvilket var endnu et vigtigt skridt i virksomhedens udvikling. <\/span><\/p>\n

De vigtigste mobiloperat\u00f8rer, der i \u00f8jeblikket opererer i Belgien<\/span><\/strong>Proximus<\/span><\/strong><\/p>\n

Historie: Proximus, tidligere kendt som Belgacom, er en af de \u00e6ldste og st\u00f8rste telekommunikationsoperat\u00f8rer i Belgien.
\nVirksomheden blev grundlagt i 1930 som R\u00e9gie des T\u00e9l\u00e9graphes et T\u00e9l\u00e9phones (RTT).
\nI 1990’erne begyndte Belgacom at levere internettjenester og introducerede i 1999 ADSL-bredb\u00e5ndstjenester.
\nI 2014 skiftede virksomheden navn til Proximus og samlede alle sine tjenester under \u00e9t m\u00e6rke. <\/span><\/p>\n

Tjenester: Proximus tilbyder en bred vifte af telekommunikationstjenester, herunder mobil, fastnet og internet.
\nVirksomheden investerer i udviklingen af 5G-teknologi, fiberoptisk infrastruktur og innovative digitale l\u00f8sninger. <\/span><\/p>\n

Orange Belgien<\/span><\/strong><\/p>\n

Historie: Orange Belgium, tidligere kendt som Mobistar, blev grundlagt i 1996 som et datterselskab af den franske Orange Group.
\nMobistar blev hurtigt en n\u00f8glespiller p\u00e5 det belgiske telekommunikationsmarked.
\nI 2016 skiftede virksomheden navn til Orange Belgium for bedre at afspejle sine forbindelser til Orange Group. <\/span><\/p>\n

Tjenester: Orange Belgien tilbyder mobil-, internet- og tv-tjenester.
\nVirksomheden er ogs\u00e5 i gang med at udvikle sit 5G-netv\u00e6rk og investere i nye teknologier som Internet of Things (IoT). <\/span><\/p>\n

Telenet<\/span><\/strong><\/p>\n

Historie: Telenet er en belgisk kabeloperat\u00f8r, der gik ind p\u00e5 mobilmarkedet i 2006 og tilb\u00f8d tjenester som en virtuel operat\u00f8r (MVNO) ved hj\u00e6lp af andre operat\u00f8rers infrastruktur.
\nI 2016 opk\u00f8bte Telenet Base, en af de tre st\u00f8rste mobiloperat\u00f8rer i Belgien, hvilket gjorde det muligt for dem at udvide deres udbud og udvikle deres egen mobilinfrastruktur. <\/span><\/p>\n

Tjenester: Telenet tilbyder tv-, internet- og telefontjenester, b\u00e5de fastnet og mobil.
\nEfter opk\u00f8bet af Base har virksomheden f\u00e5et sit eget mobilnetv\u00e6rk og investerer massivt i udviklingen af 5G-teknologi. <\/span><\/p>\n

BASE (nu en del af Telenet)<\/span><\/strong><\/p>\n

Historie: Base blev grundlagt i 1999 som den tredje mobiloperat\u00f8r i Belgien.
\nI \u00e5renes l\u00f8b har virksomheden opbygget en solid markedsposition ved at fokusere p\u00e5 konkurrencedygtige priser og innovative tilbud.
\nI 2016 blev Base opk\u00f8bt af Telenet, hvilket gjorde det muligt for Telenet at komme ind p\u00e5 mobilmarkedet med sin egen infrastruktur. <\/span><\/p>\n

Tjenester: Under Base-brandet tilbyder Telenet en bred vifte af mobiltjenester, herunder efter- og forudbetalte abonnementer samt internet- og tv-tjenester.<\/span><\/p>\n

Wow<\/span><\/strong><\/p>\n

Historie: Voo er en kabeloperat\u00f8r, der prim\u00e6rt opererer i regionerne Vallonien og Bruxelles.
\nVirksomheden blev grundlagt i 2006 ved at fusionere flere lokale kabeloperat\u00f8rer.
\nFra begyndelsen fokuserede Voo p\u00e5 at levere tv-, internet- og telefontjenester og har i de senere \u00e5r udvidet sit tilbud til ogs\u00e5 at omfatte mobiltjenester. <\/span><\/p>\n

Tjenester: Voo tilbyder omfattende servicepakker, herunder tv, internet, fastnet og mobil.
\nVirksomheden bruger andre operat\u00f8rers infrastruktur til at levere mobiltjenester. <\/span><\/p>\n

Proximus, Telenet og Orange Belgium, Telenet, BASE (nu en del af Telenet) og Voo er de st\u00f8rste akt\u00f8rer p\u00e5 det belgiske telekommunikationsmarked og tilbyder en bred vifte af tjenester, herunder fastnettelefoni, mobiltjenester, bredb\u00e5ndsinternet og digitalt tv.
\nDet belgiske institut for post- og telekommunikationstjenester (BIPT) regulerer branchen og sikrer fair konkurrence og beskyttelse af forbrugernes rettigheder. <\/span><\/p>\n

Udviklingen af internettet har ogs\u00e5 haft indflydelse p\u00e5 andre aspekter af det sociale og \u00f8konomiske liv i Belgien.
\nE-handel, e-government og fjernundervisning er blevet bredt tilg\u00e6ngelige, og den digitale transformation af virksomheder og offentlige institutioner har bidraget til at \u00f8ge effektiviteten og innovationen i hele \u00f8konomien.
\nI dag kan Belgien prale af en avanceret telekommunikationsinfrastruktur, der underst\u00f8tter udviklingen af informationssamfundet og den digitale \u00f8konomi. <\/span><\/p>\n

I dag kan Belgien prale af en h\u00f8jt udviklet telekommunikationsinfrastruktur.
\nLandet har omfattende 4G-d\u00e6kning og er i gang med at implementere 5G-tjenester, som giver befolkningen adgang til de nyeste mobilteknologier.
\nFiberoptiske netv\u00e6rk er ved at blive udvidet og tilbyder ultrahurtige internethastigheder i b\u00e5de by- og landomr\u00e5der. <\/span><\/p>\n

Telekommunikationens historie i Belgien er en historie om hurtige teknologiske fremskridt og l\u00f8bende forbedringer.
\nFra telegrafens og telefonens tidlige dage til den digitale revolution og internettets \u00e6ra har Belgien konsekvent taget nye teknologier i brug for at forbedre sin kommunikationsinfrastruktur.
\nI dag er Belgien f\u00f8rende inden for telekommunikation med et moderne og robust netv\u00e6rk, der underst\u00f8tter befolkningens behov i en stadig mere digital verden. <\/span><\/p>\n

Kilder:<\/span><\/p>\n