Dato

Den avancerede digitale netværksinfrastrukturs rolle i Europas digitale økonomi og samfund

Telecom Infrastructure Partners, som er en veletableret virksomhed med mange års erfaring på telekommunikationsmarkedet, vil gerne dele vores analyse og fortolkning af den omfattende undersøgelse “How to master Europe’s digital infrastructure needs?”. Dokumentet undersøger i detaljer de mange udfordringer, som Europa i øjeblikket står over for med hensyn til at udvikle fremtidens kommunikationsnetværk.

Rapporten identificerer ikke kun disse udfordringer, men præsenterer også mulige scenarier for at tackle dem effektivt. Den identificerer handlingsforløb, der kan tiltrække investeringer, fremme innovation, øge sikkerheden og bevæge sig i retning af et ægte digitalt indre marked. I vores analyse vil vi som eksperter i digital infrastruktur gerne fremhæve de vigtigste resultater og anbefalinger i denne undersøgelse, som er afgørende for at sikre Europas lederskab i det globale digitale landskab.

Et vigtigt element i at nå disse mål er uddannelse af enheder og ejendomsejere med telekommunikationsinfrastruktur. Informeret beslutningstagning om langsigtede investeringer er afgørende for at maksimere fordelene ved moderne teknologi. En ordentlig forståelse af teknologiske tendenser, potentielle gevinster og risici forbundet med investeringer i digital infrastruktur kan have stor indflydelse på udviklingen og moderniseringen af kommunikationsnetværk.

Derfor lægger vi som virksomhed stor vægt på at informere og støtte ejendomsejere og andre interessenter i at træffe informerede investeringsbeslutninger. Vi tror på, at vi ved at uddanne og levere pålidelig information kan bidrage til en mere integreret, sikker og innovativ digital infrastruktur i Europa. Vi inviterer dig til at læse og reflektere over fremtiden for Europas digitale infrastruktur.

Avanceret digital netværksinfrastruktur: Fundamentet for en blomstrende digital økonomi og et blomstrende digitalt samfund

I et digitalt landskab i hastig udvikling er avancerede digitale netværksinfrastrukturer nøglen til at understøtte en robust digital økonomi og et robust digitalt samfund. Sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer er et af de fire fokuspunkter i EU’s politiske dagsorden for det digitale årti 2030, som er en prioritet for den nuværende Kommission. Dette initiativ afspejler borgernes forhåbninger, som udtrykte en række digitaliseringsrelaterede forslag gennem konferencen om Europas fremtid.

Uden avancerede digitale netværksinfrastrukturer forbliver det transformative potentiale i moderne applikationer uudnyttet, hvilket efterlader forbrugerne uden de mange fordele, som moderne teknologi tilbyder. Disse infrastrukturer muliggør nøgletjenester som telemedicin, præcisionslandbrug og intelligent logistik. For eksempel er det kun med højtydende digitale netværk, at læger kan give hurtig og sikker fjernbehandling, droner kan optimere landbrugspraksis, og forbundne sensorer kan give realtidsovervågning af fødevarers friskhed under opbevaring og transport.

På tværs af sektorer er virksomheder afhængige af avancerede tilslutningsmuligheder og computerinfrastrukturer til databehandling i realtid, hvilket er afgørende for applikationer som Internet of Things (IoT), autonome køretøjer og intelligente net. Disse teknologier kræver minimal ventetid for effektiv og omkostningseffektiv drift, hvilket er afgørende for overvågning i realtid, forudsigelig vedligeholdelse og automatisering.

Avancerede digitale netværksinfrastrukturer er rygraden i transformative teknologier som kunstig intelligens (AI), virtuelle verdener og web 4.0. De løser samfundsmæssige udfordringer inden for energi, transport og sundhed, samtidig med at de stimulerer innovation i kreative industrier. Den europæiske økonomis fremtidige konkurrenceevne afhænger af, at disse infrastrukturer understøtter en global BNP-vækst på mellem 1 og 2 billioner euro. Udvikling af bredbånd, både fast og mobilt, er tæt forbundet med økonomisk udvikling, hvor højere hastigheder og avancerede mobilnetværk har en positiv indvirkning på BNP.

I det digitale landskab sker der en konvergens mellem kommunikationsinfrastruktur og cloud- og edge computing-funktioner. Denne tendens kræver, at den elektroniske kommunikationssektor udvider sig ud over traditionelle online markedspladser for forbrugere til digitale tjenester, der er kritiske for det industrielle internet af ting – IIoT. Sektoren gennemgår også en teknologisk transformation i retning af software- og cloud-baserede netværk og åbne arkitekturer.

Denne konvergens medfører dog risici, såsom potentielle flaskehalse og afhængigheder i cloud-infrastruktur og chip-platforme. For at minimere disse risici og sikre økonomisk sikkerhed skal innovation i EU drives af industrien og udnytte Europas nuværende styrker på markedet for levering af netværksudstyr.

På trods af fremskridt står Europas kommunikationsinfrastruktur over for betydelige udfordringer. Rapporten State of the Digital Decade 2023 peger på begrænset fiberdækning (56 % af husstandene, 41 % i landområder) og forsinkelser i udrulningen af selvstændige 5G-netværk. Det virker usikkert at nå målet om 100 % fiberdækning i 2030, og prognoserne viser, at man ikke når over 80 % i 2028. Til sammenligning har Sydkorea og Japan opnået næsten universel fiberdækning gennem klare, strategiske initiativer.

Udrulningen af autonome 5G-netværk, som er afgørende for industrielle applikationer, der kræver høj pålidelighed og lav latenstid, halter også bagefter. Den nuværende udrulning er begrænset, og kun en håndfuld medlemslande har udrullet arkitekturen i udvalgte byområder. Udrulningen af det kritiske 3,6 GHz-bånd, som er nødvendigt for at opnå højere hastigheder og større kapacitet, omfatter kun 41 % af befolkningen.

Mens satellitbredbånd kan bygge bro over den digitale kløft i landdistrikterne, kan dets ydeevne endnu ikke erstatte jordbaserede netværk. Network edge computing, som er afgørende for tidskritiske og IoT-applikationer, er stadig på et tidligt stadie i Europa. Den politiske dagsorden for det digitale årti opfordrer til udrulning af 10.000 klimaneutrale og meget sikre edge-noder inden 2030. Men uden betydelige investeringer og incitamenter er det usandsynligt, at disse mål kan nås.

EU’s fremtidige konkurrenceevne og økonomiske vækst afhænger af avancerede, sikre digitale infrastrukturer. Et moderne regelsæt skal fremme overgangen fra ældre netværk til fiber, udrulningen af 5G og andre trådløse netværk samt skaleringen af operatører på det indre marked. Nye teknologier som f.eks. kvantekommunikation skal også tages i betragtning for at sikre, at Europa når sine digitale mål for 2030 og forbliver internationalt konkurrencedygtig.

De seneste geopolitiske begivenheder understreger vigtigheden af sikre og modstandsdygtige infrastrukturer. En EU-dækkende strategisk tilgang til digital infrastruktursikkerhed og -robusthed er afgørende og bygger på eksisterende juridiske rammer som NIS2-direktivet og direktivet om kritiske enheders robusthed.

Ved at tage fat på disse udfordringer og udnytte nye muligheder kan EU opbygge fremtidens digitale netværk, mestre overgangen til nye teknologier og levere de sikre og modstandsdygtige infrastrukturer, der er nødvendige for økonomisk sikkerhed og sociale fremskridt.

Teknologiske udfordringer i det digitale landskab under udvikling.

I takt med at vi bevæger os ind i den digitale tidsalder, former nye forretningsmodeller og markeder drevet af applikationsøkonomien, IoT, dataanalyse, AI og levering af indhold i høj kvalitet vores verden. Disse fremskridt kræver eksponentiel vækst i databehandling, -lagring og -transmission. Evnen til at håndtere og transportere enorme datamængder globalt har ført til innovative tilgange som cloud computing, Content Delivery Networks (CDN’er) og behandling i udkanten af netværket, der revolutionerer den måde, data lagres og behandles på.

Dette teknologiske gennembrud og nye paradigme blev bekræftet af langt de fleste respondenter i Europa-Kommissionens sonderende høring, der blev lanceret i 2023 for at indsamle meninger og identificere Europas behov for konnektivitetsinfrastruktur for at lede den digitale transformation. Respondenterne identificerede især netværksvirtualisering, netværkssegmentering (network slicing) og netværk som en tjeneste (Network as a Service) som de disruptive teknologier, der vil have den største indvirkning i de kommende år. Disse teknologier forventes at drive overgangen fra traditionelle elektroniske kommunikationsnetværk til cloudbaserede, virtualiserede og softwaredefinerede netværk, sænke omkostningerne, forbedre netværkets modstandsdygtighed og sikkerhed og introducere nye og innovative tjenester, samtidig med at økosystemet og forretningsmodellerne transformeres.

De traditionelle grænser mellem elektronisk kommunikationshardware, netværksudbydere og tjenester bliver mere og mere udviskede. Det skyldes virtualiseringen af netværksfunktioner i software, som flyttes til skyen eller netværkets kant. Den nye model er baseret på et komplekst økosystem, der involverer cloud-, edge-, indholds-, software- og komponentudbydere, hvilket skaber en såkaldt kontinuitet i behandlingen. Dette kontinuum integrerer behandling overalt på netværket, fra højhastighedsprocessorer indlejret i enheder til AI-drevne applikationer, der styrer netværket.

Koordineringen af disse forskellige elementer er nøglen til at sikre en problemfri brugeroplevelse i forskellige miljøer, uanset om det er på en mobiltelefon, i hjemmet, i en bil eller i et tog. For eksempel vil opkoblede og selvkørende køretøjer være afhængige af højhastighedskommunikation med lav latenstid for at kunne interagere med vejinfrastrukturen i realtid, optimere trafikstrømmen og reducere trafikpropper og ulykker. På samme måde vil avancerede e-sundhedstjenester kræve sikker højhastighedskommunikation for at kunne tilbyde sundhedsovervågning og -pleje på afstand ved hjælp af AI og billige enheder.

Teknologiske fremskridt skaber nye forretningsmodeller i den elektroniske kommunikationssektor. Den voksende kompleksitet i netværksdriften kræver samarbejde på tværs af værdikæden på infrastrukturniveau, mens konkurrencen på serviceniveau intensiveres.

Tendenser som netværksdeling,

adskillelse af infrastruktur og servicelag

og skabe serviceplatforme baseret på Network as a Service (NaaS)

og IoT bliver mere og mere almindelige.

NaaS letter f.eks. samarbejdet mellem operatører og cloud-udbydere og muliggør problemfri kommunikation mellem enheder og kunder.

Denne udvikling er nøglen til at realisere potentialet i 5G-netværk, især i industrisektorer som produktion og mobilitet. EU er på forkant med udviklingen af industrielle 5G-applikationer med initiativer som operationelle campusnetværk i fabrikker, havne og miner og planlagte 5G-korridorer langs transportnetværk. Disse fremskridt lægger grundlaget for fremtidig 6G-behandlingskontinuitet, som yderligere vil harmonisere netværk og forretningsmodeller, hvilket kræver betydelige investeringer fra operatørerne.

Konvergensen mellem europæiske elektroniske kommunikationsnetværk og cloud-tjenester i EU’s “Telco Edge Cloud”, som beskrevet i Industrial Technology Roadmap of the European Alliance for Industrial Data, Edge and Cloud, er en vigtig forudsætning. Dette initiativ har til formål at hoste og administrere virtualiserede netværksfunktioner og levere supplerende tjenester til det voksende IoT-marked. Dette understøtter overgangen til det industrielle internet og muliggør vigtige tjenester i sektorer, der spænder fra industrirobotter og droner til opkoblede køretøjer og fjernsundhedspleje.

Bymiljøer vil få stor gavn af disse fremskridt. Lokal databehandling kan optimere mobilitet, tjenester og sundhedspleje og skabe intelligente byer, der styrer ressourcerne effektivt. Overgangen til en NaaS-model åbner dog netværksmuligheder for tredjeparter, hvilket medfører risiko for afhængighed af udbydere uden for EU, hvilket er en væsentlig bekymring i det nuværende geopolitiske klima.

Europæiske aktører er nødt til at udvikle kapaciteten til at blive førende udbydere af serviceplatforme for at minimere disse risici. Dette åbner op for enorme muligheder, især for udstyrsleverandører. De europæiske leverandørers evne til at navigere i teknologiske forandringer og indføre nye paradigmer vil afgøre deres succes som globale ledere inden for 6G-udstyr.

Fremkomsten af kraftfulde computerteknologier, herunder kvantecomputere, giver yderligere udfordringer. Disse teknologier kan true eksisterende krypteringssystemer og gøre Europas kommunikationsnetværk og følsomme data sårbare over for angreb. EU skal forberede sine digitale aktiver på disse risici. Kvante-nøglefordeling og andre kvanteteknologier har stort potentiale til at beskytte følsomme data. EU’s plan om at implementere en certificeret end-to-end kvantekommunikationsinfrastruktur (EuroQCI – quantum communication infrastructure) i løbet af det næste årti er et vigtigt skridt i denne retning.

Europas sektor for elektroniske kommunikationsnetværk og -tjenester står ved en skillevej. De er nødt til at omfavne den teknologiske transformation for at undgå at blive overhalet af nye aktører, for det meste uden for EU. På den måde kan Europa sikre sin økonomiske fremtid og bevare sin førerposition på det globale digitale marked.

Overvindelse af investeringer og finansielle udfordringer i forbindelse med EU’s konnektivitetstjenester

For at nå det digitale årtis mål for gigabit- og 5G-forbindelser i EU kræves der en betydelig økonomisk indsats. Ifølge en undersøgelse fra Europa-Kommissionen kan investeringsbehovet nå op på 148 milliarder euro, og der er brug for yderligere 26-79 milliarder euro for at dække transportkorridorerne fuldt ud, hvilket bringer det samlede beløb op på mere end 200 milliarder euro.

På trods af behovet for øget mobilnetværkstæthed fokuserer operatørerne i øjeblikket på at genbruge eksisterende anlæg. Fremtidige teknologier, såsom 6G, vil kræve højere netværkstæthed, især i områder med stor efterspørgsel. Desuden er der brug for investeringer i avancerede satellittjenester og cloud-løsninger for at sikre kontinuitet i tjenesterne.

Den elektroniske kommunikationssektor i EU kæmper med lave indtægter pr. bruger (ARPU) og lave kapitaludgifter (Capex) sammenlignet med andre økonomier, hvilket påvirker evnen til at investere. Derudover gør stigende renter og makroøkonomisk usikkerhed det sværere at få adgang til finansiering.

For at tiltrække investorer skal sektoren demonstrere rentabilitet fra avancerede netværk, drevet af teknologier som AI, IoT og behandling ved netværkets kant. EU støtter SMV’ernes indførelse af teknologi gennem initiativer, der fremmer adgangen til moderne applikationer. Tilsynsregler for banker og forsikringsselskaber kan dog hæmme kapitaludnyttelsen, og en ændring af dem kunne stimulere kapitalmarkederne.

Integration af de nationale markeder i EU kan forbedre projekternes omkostningseffektivitet og rentabilitet og tiltrække større investorer. En harmoniseret tilgang til regulering og frekvensforvaltning er nøglen til at nå disse mål. Markedsfragmentering og forskelligartede regler hindrer skabelsen af et sammenhængende digitalt indre marked, hvilket hæmmer udviklingen af avancerede teknologier og tjenester. For at overvinde disse udfordringer skal EU bevæge sig i retning af en harmoniseret lovgivningsmæssig ramme og politikker, der understøtter integration på tværs af grænserne.

Øget tiltrækningskraft for investeringer

For at gøre det mere attraktivt at investere er offentlig støtte afgørende. Offentlig-private partnerskaber, hvor den offentlige kapital tager form af garantier eller medinvesteringer, kan støtte sektorens transformation. Integration af nationale markeder vil øge projekternes størrelse og forbedre omkostningseffektiviteten og den finansielle levedygtighed, hvilket vil tiltrække større investorer.

Integrationen af de europæiske markeder vil give en større pulje af investorer og bedre finansieringsbetingelser for investeringer i elektronisk kommunikation. Større projekter vil blive mere attraktive for investorer, hvilket vil forbedre de finansielle vilkår.

For at opnå stordrift i EU’s kommunikationstjenester skal de investeringsmæssige og finansielle udfordringer overvindes. Betydelige investeringer i jord- og satellitforbindelser, et skift til cloud-løsninger og forbedring af den elektroniske kommunikationssektors finansielle sundhed er nøglen. Offentlig støtte og markedsintegration vil spille en afgørende rolle for at tiltrække private investeringer og nå de ambitiøse mål for det digitale årti.

EU har 27 separate nationale markeder for elektroniske kommunikationsnetværk og -tjenester, hvilket gør det vanskeligt at skabe et sammenhængende digitalt indre marked. Fragmentering i frekvensforvaltning, licenslængde, reservepriser og reguleringsmetoder fører til ujævn udvikling af trådløse teknologier og interferens på tværs af grænserne.

Forsøg på at harmonisere frekvensforvaltningen, som f.eks. reguleringen af det indre telemarked og den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, har haft begrænset succes. Godkendelsesprocessen for 5G-båndet begyndte i 2015, men er stadig ufuldstændig, hvilket fører til suboptimal servicekvalitet.

Derudover bidrager nationale love om juridisk registrering, datalagring og placering af sikkerhedscentre til fragmentering og forhindrer udbydere i at udnytte stordriftsfordele.

Manglen på lovgivningsmæssig harmonisering forhindrer operatørerne i at opnå den skala, der er nødvendig for betydelige investeringer i fremtidige netværk. Fragmenteringen af EU-markedet for elektroniske kommunikationsnetværk og -tjenester påvirker i høj grad operatørernes evne til at skalere og investere i fremtidige teknologier.

For at overvinde disse udfordringer skal EU arbejde for en harmoniseret lovgivningsmæssig ramme og industripolitiske foranstaltninger, der støtter integration på tværs af grænserne og gør det muligt for operatørerne at opnå den skala, der er nødvendig for betydelige investeringer og teknologiske fremskridt.

Konvergens og balance: Transforming Connectivity Services in the EU.

Det digitale landskab undergår en betydelig forandring på grund af konvergensen mellem elektroniske kommunikationsnetværk, tjenester og cloud-infrastruktur. Denne konvergens påvirker både infrastrukturlaget og servicedriften, hvilket fører til et komplekst økosystem, hvor de traditionelle grænser udviskes. Efterhånden som kommunikationsmarkederne udvikler sig, bliver sondringen mellem traditionelle udbydere af elektronisk kommunikation og udbydere af cloud- eller digitale tjenester forældet, hvilket rejser vigtige spørgsmål om lovgivningsmæssige rammer og forbrugerrettigheder.

EU’s nuværende lovgivningsmæssige rammer dækker ikke cloud-udbydernes aktiviteter eller komplekse relationer i det nye digitale økosystem. Den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation (kodeksen) dækker ikke cloud-infrastruktur og -tjenester, i modsætning til NIS2-direktivet om sikkerhed i netværks- og informationssystemer. Det meste af den internationale trafik flyder over uregulerede private netværk, der administreres af store cloud-udbydere. Der er et presserende behov for en revision af lovgivningen for at sikre lige vilkår i det konvergerede digitale økosystem og for at sikre, at alle deltagere følger de samme regler.

IKT-sektoren står for 7-9 % af det globale energiforbrug og ca. 3 % af udledningen af drivhusgasser, og prognoser viser, at energiforbruget vil stige til 13 % i 2030. Men digital teknologi kan reducere den globale udledning med 15 % og dermed overgå sektorens udledning. Udrulningen af nye teknologier, såsom fiber, 5G og 6G, kan forbedre bæredygtigheden ved at udfase gamle netværk og bruge effektive datakodecs.

Systematisk anvendelse af digital teknologi baseret på cirkulære og regenerative principper er nøglen. Overgangen til softwaredefinerede netværk og cloud-løsninger vil øge effektiviteten, men skal styres på en måde, der minimerer energiforbrug og e-affald. Investeringer i smarte digitale løsninger kan reducere klimaaftrykket yderligere og støtte udviklingen af klimaneutrale og smarte byer.

Konvergensen mellem elektroniske kommunikationsnetværk og cloud-infrastruktur giver både muligheder og udfordringer. EU er nødt til at opdatere sine lovgivningsmæssige rammer for at sikre lige konkurrencevilkår og ensartede rettigheder for slutbrugerne. Det er vigtigt at tage fat på udfordringerne med bæredygtighed i IKT-sektoren ved at implementere effektive teknologier og bæredygtig finansiering. På den måde kan EU bidrage til en grønnere og smartere fremtid.

Sikring af sikkerhed i forsynings- og netværksoperationer

I et stadig mere anspændt geopolitisk miljø er behovet for sikre og modstandsdygtige kommunikationsteknologier og kritisk infrastruktur afgørende. Det er vigtigt at stole på forskellige og pålidelige leverandører for at minimere sårbarheder og forhindre afhængighed, der kan påvirke hele det industrielle økosystem. EU’s 5G Cybersecurity Toolbox anbefaler f.eks. foranstaltninger til at vurdere leverandørers risikoprofiler og anvende restriktioner på højrisikoleverandører som Huawei og ZTE. Denne tilgang er berettiget, som det fremhæves i Kommissionens meddelelse fra 2023 om implementering af 5G-cybersikkerhedsværktøjskassen. Udelukkelse af højrisikoleverandører kræver udvikling af nye kapaciteter hos eksisterende eller nye aktører i forsyningskæden.

For at opretholde en sikker forsyningskæde er EU nødt til at intensivere forsknings- og innovationsindsatsen (FUI) inden for nøgleteknologier relateret til sikre kommunikationsnetværk. Det er vigtigt at sikre et robust niveau af intellektuel ejendomsret og produktionskapacitet i hele EU’s forsyningskæde. Målet er at bevare EU’s globale lederskab inden for kommunikationssystemer og udvikle nye kapaciteter inden for områder som edge cloud, RFID-chips, kvantekommunikation, kvantebestandig kryptografi, ikke-jordisk kommunikation og undersøiske kabelinfrastrukturer.

### Sikkerhedsstandarder for ende-til-ende-kommunikation

For at opnå et højt niveau af sikkerhed og modstandsdygtighed skal EU stå i spidsen for udviklingen af omfattende sikkerhedsstandarder, der dækker hele værdistakken, fra hardware til servicelag. Dette omfatter etablering af standarder for sikker messaging og videokonferencer. EU samarbejder med medlemslandene om at skabe et europæisk kritisk kommunikationssystem (EUCCS), der skal forbinde retshåndhævelses-, civilbeskyttelses- og beredskabsnetværk i hele Europa inden 2030. Dette initiativ vil øge den strategiske autonomi i kritiske kommunikationssegmenter.

Den nye digitale æra vil i høj grad være afhængig af kvanteteknologier til sikker kommunikation og kvantecomputere. Efterhånden som kvantecomputere udvikler sig, er det vigtigt at forudse og minimere trusler fra potentiel ondsindet udnyttelse, der kan kompromittere traditionelle krypteringsmetoder. Cyber Resilience Act (CRA), som træder i kraft senere i år, vil styrke sikkerheden i EU’s digitale infrastruktur betydeligt. Den pålægger hardware- og softwareproducenter et designmæssigt sikkerhedsansvar, der sikrer fortroligheden og integriteten af data ved hjælp af avancerede metoder, som potentielt kan omfatte modstandsdygtig kryptografi.

Derudover vil den europæiske cybersikkerhedsordning med fælles kriterier (EUCC) gøre det muligt for producenter at sikre, at teknologiske komponenter overholder reglerne på en harmoniseret måde i overensstemmelse med EU’s lov om cybersikkerhed. Disse foranstaltninger vil hjælpe med at beskytte følsomme data og kommunikationsnetværk mod nye trusler.

Modstandsdygtighed og integration af alle kommunikationskanaler – jordbaserede, ikke-jordbaserede og undersøiske – er forudsætninger for sikker kommunikation. I betragtning af de aktuelle trusler om cybersikkerhed og sabotage fokuserer regeringer i stigende grad på sikkerheden i undersøiske kabler, som transporterer mere end 99 % af den interkontinentale datatrafik. Sårbarheden af disse kritiske infrastrukturer er blevet understreget af hændelser som Ruslands aggression mod Ukraine, der har givet anledning til bekymring for potentielle afbrydelser af søkablerne.

Selvom Europa har globale ledere inden for fiberoptik, har store ikke-EU-leverandørers investeringer i deres egne infrastrukturer siden 2012 skabt strategisk afhængighed. En styrkelse af sikkerheden og modstandsdygtigheden i søkabelinfrastrukturer kræver øget offentlig finansiering for at støtte private investeringer. Nevers-opfordringen fra marts 2022 og efterfølgende konklusioner fra EU-Rådet understregede vigtigheden af sikkerhed i kritisk infrastruktur og opfordrede til risikovurdering, forberedelse og internationalt samarbejde.

Rapporten State of the EU Digital Decade 2023 understregede behovet for mere modstandsdygtige og suveræne netværk, især for at reducere sårbarhederne i undersøiske netværk. Medlemslandene har forpligtet sig til at forbedre internetforbindelserne mellem Europa og dets partnere, som det fremgår af ministererklæringen om “europæiske datagateways”. EU-NATO Task Force on Critical Infrastructure Resilience fokuserede også på undersøisk infrastruktur og anbefalede forbedret overvågning og beskyttelse.

På trods af eksisterende redundans viser de seneste hændelser i Østersøen, hvor sårbar infrastrukturen for søkabler er. Det understreger behovet for en koordineret indsats på EU-plan for at forbedre kablernes sikkerhed og modstandsdygtighed. Det Europæiske Råds møde i oktober 2023 understregede vigtigheden af en omfattende og koordineret indsats for at styrke den kritiske infrastrukturs modstandsdygtighed.

Sikkerhed og robusthed i kommunikationsnetværk og kritisk infrastruktur er afgørende for EU’s økonomiske stabilitet og teknologiske lederskab. Det er vigtigt at tage fat på udfordringerne med pålidelige udbydere, udvikle omfattende sikkerhedsstandarder og sikre ubådskablernes modstandsdygtighed. Gennem en koordineret indsats, øget forskning og innovation samt strategiske investeringer kan EU sikre sin digitale infrastruktur og bevare sin førerposition inden for sikre kommunikationsteknologier.

Styring af overgangen til fremtidens digitale netværk: Politiske spørgsmål og mulige løsninger

Fremtidens digitale infrastruktur er afhængig af højtydende netværk, der muliggør problemfri kommunikation mellem mennesker og enheder. Innovationer inden for edge-teknologi, der er udstyret med AI-processorer, vil muliggøre betydelige computerfunktioner i enheder lige fra robotter og droner til medicinsk udstyr og selvkørende biler. Denne allestedsnærværende databehandling kræver intelligent orkestrering for at optimere sikkerhed og bæredygtighed, hvilket kræver tæt samarbejde mellem sektorer, herunder chipproducenter, udbydere af netværksudstyr og udbydere af cloudtjenester.

Hvis det skal lykkes, skal EU fremme et økosystem af europæiske innovatører ved at skabe et “Connected Collaborative Computing”-netværk (3C-netværk). Dette økosystem vil omfatte halvledere, computerkapacitet i edge- og cloud-miljøer, radioteknologier, forbindelsesinfrastruktur, datastyring og applikationer.

Overgangen til hybride netværk, edge computing og fuld migration til skyen udfordrer EU’s historiske styrke inden for netværksudstyr og -tjenester. For at bevare sit globale lederskab skal EU beskytte sin industrielle kapacitet og styrke sin teknologiske innovationsevne. Partnerskaber med aktører uden for EU giver synergier, men risikerer også at gøre os afhængige af et begrænset antal udbydere af kritisk infrastruktur. Målet er at skabe stærke partnerskaber inden for EU, der sikrer økonomisk sikkerhed og udnytter EU’s styrker inden for netværksudstyr.

EU’s Chips Act er et ambitiøst program, der allerede har mobiliseret mere end 100 milliarder euro i offentlige og private investeringer. Der er brug for lignende industripolitikker for kommunikationsinfrastruktur for at tilskynde til investeringer og katalysere 3C-netværket. Europas lederskab inden for netværksudstyr kombineret med dets forsknings- og innovationsbase giver et solidt fundament at bygge videre på.

Der er brug for betydelig investeringskapacitet for at omdanne EU’s kommunikationsindustri, især når man sammenligner med de enorme investeringer, der foretages af store cloud-udbydere. EU’s finansielle instrumenter såsom fællesforetagendet for intelligente net og tjenester (SNS JU), InvestEU, programmet for et digitalt Europa (DEP) og Connecting Europe Facility (CEF) Digital støtter forskning og innovation inden for kommunikation. Omfanget og budgettet for disse programmer skal dog udvides for at imødekomme de bredere udfordringer i næste generations kommunikationsøkosystem.

For at maksimere ressourceeffektiviteten har EU brug for en koordineret tilgang til udvikling af integrerede kommunikations- og computerinfrastrukturer. Dette inkluderer at skabe synergier mellem eksisterende EU-finansieringsprogrammer og fremme samarbejdet mellem aktører fra forskellige sektorer. EU bør foreslå storstilede pilotprojekter, der skaber integrerede end-to-end-infrastrukturer og -platforme, som forbinder aktører fra forskellige segmenter af konnektivitetsværdikæden. De første pilotprojekter kunne fokusere på 5G-korridorer, e-sundhed og intelligente samfund og fremme udvekslinger mellem traditionelle aktører i værdikæden for elektronisk kommunikation og bredere aktører i forarbejdningskontinuummet.

SNS JU kan spille en nøglerolle i dette initiativ ved at koordinere med relevante programmer og IPCEI (Important Project of Common European Interest). Storstilede pilotprojekter kan teste innovative teknologier og applikationer og fremme samarbejde på tværs af økosystemet. Den strategiske teknologiplatform for Europa (STEP) vil også øge investeringerne i kritiske teknologier og indføre suverænitetsmærket – en europæisk kvalitet for suverænitetsprojekter.

For at mestre overgangen til fremtidens digitale netværk skal EU skabe 3C-netværket og støtte et økosystem af europæiske innovatører. Ved at bygge på sine styrker inden for netværksudstyr, halvledere og forskning og innovation og koordinere eksisterende finansieringsprogrammer kan EU sikre udvikling, testning, implementering og integration af næste generations kommunikations- og computerinfrastrukturer. Det vil sikre Europas konkurrenceevne, sikkerhed og modstandsdygtighed i den digitale tidsalder.

Styring af overgangen til fremtidens digitale netværk: Fuldførelse af det digitale indre marked

Hovedformålet med den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation er at fremme konnektivitet gennem en lovgivningsmæssig ramme, der tilskynder til investering i højkapacitetsnetværk. På trods af indførelsen af bestemmelser, der skal lette investeringerne og reducere den lovgivningsmæssige byrde, såsom fælles frekvenstilladelsesprocesser og bestemmelser om saminvestering og wholesale-only, har resultaterne været skuffende. Det skyldes til dels forsinket gennemførelse i flere medlemslande og kompleksiteten af rammerne og deres procedurer.

Samtidig med at kodekset styrker investeringsmålene, sigter det også mod at fremme konkurrencen på både infrastruktur- og serviceniveau, hvilket bidrager til udviklingen af det indre marked og øger fordelene for slutbrugerne. Konkurrence driver investeringer baseret på markedsefterspørgsel til gavn for forbrugere og virksomheder. I betragtning af de seneste teknologiske fremskridt og globale udfordringer er det afgørende at overveje at integrere dimensioner som bæredygtighed, industriel konkurrenceevne og økonomisk sikkerhed i de politiske rammer. Beskyttelse af slutbrugere er fortsat et centralt mål i overensstemmelse med principperne i “Den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti” af 15. december 2022, som understreger, at mennesker er i centrum for EU’s digitale transformation til gavn for alle virksomheder, herunder SMV’er.

Den teknologiske konvergens mellem elektroniske kommunikationsnetværk og cloud-tjenester kræver en nytænkning af omfanget af de lovgivningsmæssige rammer for elektronisk kommunikation. I øjeblikket bevæger data sig gennem forskellige netværkssegmenter, der hver især er underlagt forskellige regler, hvilket skaber uoverensstemmelser. Cloud-baserede 5G-netværk kan forene netværkets kernefunktionalitet på tværs af forskellige nationale netværk, hvilket giver betydelige fordele. Men lovgivningsmæssige forhindringer, der stammer fra ikke-harmoniserede rammer i medlemslandene, hindrer denne integration.

Den kontinuerlige levering af Network as a Service (NaaS)-baserede applikationer ved hjælp af autonome 5G-netværkskerner, ubundtede netværk og spektrumressourcer i medlemsstaterne kan lette grænseoverskridende operationer. IP-sammenkoblingsmodellen, som i øjeblikket er afhængig af transit- og peering-aftaler, er gået i retning af udvekslinger på sit eget netværk, hvilket kræver samarbejde mellem udbydere af indholdsapplikationer (CAP’er) og internetudbydere (ISP’er). Selv om det generelt fungerer godt, kan fremtidige stigninger i antallet af tvister kræve politiske foranstaltninger for at sikre en hurtig løsning, muligvis med inddragelse af de nationale tilsynsmyndigheder eller Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC). Elektronisk kommunikation (BEREC).

Den generelle tilladelsesordning, der blev indført i 2002 og opretholdt i kodeksen, fastlægger betingelserne for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (ECNS). Men på grund af de fysiske netværks lokale karakter og den nationale frekvensforvaltning tildeles og implementeres tilladelser på nationalt plan. Cloudization og softvariation af netværk, der udvider dækningen ud over nationale grænser, kræver en mere europæisk tilgang til autorisation.

Udviklingen af informationssamfundstjenester er blevet fremmet af princippet om “oprindelsesland”, der gør det muligt at levere tjenester i hele EU ved at overholde lovgivningen i den medlemsstat, hvor man er registreret. Ved at anvende dette princip på netværkskerner og kernetjenester kan man afbalancere den lovgivningsmæssige behandling af udbydere af netværk og digitale tjenester og støtte en mere holistisk tilgang.

Gennemførelsen af et fælles regelsæt baseret på princippet om “oprindelsesland” vil gøre det muligt for centrale netværksoperatører i EU at drage fordel af det indre marked, opnå stordriftsfordele, reducere omkostningerne og forbedre deres finansielle stilling, hvilket vil tiltrække flere private investeringer og styrke EU’s konkurrenceevne. Reglerne og den myndighed, der har kompetence til at regulere netværksadgang og detailtjenester, vil fortsat være tættest på slutbrugerne, hvilket sikrer lokale markedsspecifikationer og et højt beskyttelsesniveau for slutbrugerne.

For at mestre overgangen til fremtidens digitale netværk er det afgørende at fuldføre det digitale indre marked. EU er nødt til at tilpasse sine lovgivningsmæssige rammer til konvergensen mellem elektroniske kommunikationsnetværk og cloud-tjenester, sikre konsistens og støtte grænseoverskridende operationer. Ved at anvende princippet om “oprindelsesland” på netværkskerner og -tjenester kan EU øge sin konkurrenceevne, tiltrække investeringer og opretholde høje standarder for beskyttelse af slutbrugere. Denne tilgang vil gøre det muligt for EU at drage fuld fordel af det indre marked og sikre et robust og dynamisk digitalt økosystem, der er til gavn for alle interessenter.

Overvindelse af barrierer for netværkscentralisering i det digitale indre marked

Oprettelsen af et ægte digitalt indre marked i EU står over for en række specifikke lovgivningsmæssige barrierer, såsom forskellige forpligtelser til at rapportere hændelser, krav til sikkerhedsverifikation, juridisk registrering, datalagring og flytning af sikkerhedsoperationscentre. Disse barrierer skaber et komplekst lovgivningsmæssigt landskab, der hindrer innovation og skalerbarhed i den digitale sektor.

For at overvinde disse udfordringer er der brug for en afbalanceret tilgang, der tager højde for medlemslandenes suverænitet og kompetence i sikkerhedsspørgsmål. Harmonisering af hændelsesrapportering og sikkerhedsverifikationsprocesser blandt medlemslandene kan opnås gennem tættere samarbejde og en one-stop-mekanisme. EU-retningslinjer for sikkerhedskrav kan yderligere forbedre sammenhængen.

Hvad angår håndhævelsesforpligtelser som f.eks. lovlig aflytning, kan netværksoperatører udpege kontaktpunkter i hvert medlemsland. Bløde juridiske foranstaltninger, som f.eks. EU-anbefalinger, kan gøre det lettere at overholde sikkerhedskravene i hele EU.

Frekvensforvaltning er afgørende for trådløs kommunikation og skal koordineres effektivt mellem medlemslandene for at nå EU’s mål for bæredygtig udvikling og økonomisk vækst. Tidligere forsøg på at harmonisere frekvensforvaltningen har mødt modstand, hvilket har ført til forsinkelser i udrulningen af 5G-netværk og efterladt Europa bagud i forhold til konkurrenterne.

Nøglen til at forbedre frekvenspolitikken er:

Frekvensplanlægning på EU-niveau: Sikring af, at der er nok frekvenser til fremtidige anvendelser som 6G, IoT, WiFi og satellitkommunikation.

Koordineret frigivelse af frekvenser og refarming: implementering af den europæiske køreplan mod 6G, herunder nedlukning af 2G- og 3G-netværk, samtidig med at ældre tjenester understøttes.

Effektivitet i brugen af frekvenser: Øg effektiviteten gennem strengere brugsbetingelser og innovative licensmetoder.

Harmoniseret godkendelse af frekvenser: Bedre koordinering af auktionsdatoer og tilladelsesbetingelser i hele EU for at fremme effektive investeringer.

For at øge kommunikationskapaciteten er det afgørende at justere godkendelsesprocesserne og betingelserne for brug af frekvenser. Udviklingen af satellitsektoren kræver nye licensordninger for at fremme grænseoverskridende operatører. Spektrumeffektivitet og investeringsincitamenter bør være en prioritet for at reducere den økonomiske byrde for operatørerne.

Med udvidede opgaver inden for frekvensforvaltning er der brug for en mere integreret forvaltningsmekanisme på EU-niveau. En sammenhængende tilgang vil sikre digital suverænitet, cybersikkerhed og integriteten af kommunikationsnetværk. EU bør bevare kontrollen over beslutninger om brug af frekvenser, især i internationale forhandlinger og i forbindelse med geopolitiske og sikkerhedsmæssige udfordringer.

Bedre tilpasning af frekvensanvendelsesrettigheder, klare politikker og større sikkerhed i frekvensforvaltningen er nøglen til at fremme investeringer, øge EU’s konkurrenceevne og opnå et ægte digitalt indre marked. Ved at overvinde lovgivningsmæssige barrierer og øge koordineringen kan EU fremme innovation, økonomisk vækst og langsigtede fordele for slutbrugerne ved at sikre udviklingen af konvergeret bredbånd og integrerede multiterritoriale tjenester.

Udelukkelse af kobber: Et vigtigt skridt på vejen mod et digitalt indre marked

Overgangen fra kobbernetværk til nye fibernetværk er en vigtig proces, der understøtter EU’s udvikling mod et mere avanceret og bæredygtigt kommunikationsøkosystem. Denne migration er i overensstemmelse med EU’s grønne mål, fremmer indførelsen af nye tjenester og øger afkastet af investeringer i fiber. Den understøtter også det digitale årtis mål om at sikre, at alle slutbrugere på et fast sted er dækket af et gigabitnetværk inden 2030.

At slukke for kobbernetværk reducerer ikke kun operatørernes driftsomkostninger (OPEX), men giver også en mere bæredygtig infrastruktur med lavere energiforbrug. Processen kræver dog omhyggelig koordinering mellem alle interessenter for at sikre en gnidningsløs overgang, der ikke vender op og ned på de konkurrencemæssige fordele, der hidtil er opnået under det nuværende reguleringssystem.

Den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation indeholder bestemmelser om migrationsprocesser, og den nye Gigabit-henstilling giver opdateret vejledning til tilsynsmyndighederne. En klar migrationsvej vil sende et stærkt signal til sektoren og tilskynde til investeringer. Processen med at lukke kobbernetværk kræver nøje overvågning for at sikre, at operatører med en stærk markedsposition (SMP) ikke underminerer konkurrencen på engros- eller detailniveau.

Nogle operatører vil måske modsætte sig at slukke for kobberet, især hvis de bruger vectoring-teknologi, som forbedrer bredbåndsservicen, men ikke er noget match for netværk med meget høj kapacitet (VHCN). Risikoen er, at de kan anvende lock-in-strategier og skifte kunder fra kobber til fiber, hvilket underminerer den økonomiske mening for alternative operatører, der tilbyder FTTH.

For at forhindre dette bør lovgivningsmæssige incitamenter til udelukkelse af kobber, såsom midlertidige prisstigninger på kobber, understøttes af passende sikkerhedsforanstaltninger for at bevare konkurrencen. Lettere regulering af VHCN-adgang kunne pålægges med prisfleksibilitet, som der lægges op til i den nye Gigabit-anbefaling.

Fastsættelse af en dato for kobberafbrydelse vil give planlægningssikkerhed i hele EU og give slutbrugerne mulighed for at tilslutte sig fiber inden for en lignende tidsramme. At opnå kobberafbrydelse for 80 % af EU’s abonnenter inden 2028 og de resterende 20 % inden 2030 virker passende. En klar køreplan vil understøtte konnektivitetsmålene for 2030 og signalere til investorer en klar vej til afkast på investeringer i fibernetværk.

Liberaliseringen af den elektroniske kommunikationssektor i EU havde til formål at indføre konkurrence og bekæmpe ineffektivitet, manglende innovation og dårlig servicekvalitet. Forudgående reguleringsindgreb har reduceret barriererne for konkurrence og reduceret antallet af markeder, der kræver forudgående regulering, fra 18 til 2 mellem 2003 og 2020.

Der er dog stadig barrierer i landdistrikter og fjerntliggende områder, som kræver yderligere forudgående indgreb. Efterhånden som udrulningen af konkurrencedygtige netværksinfrastrukturer skrider frem, er det på tide at overveje at gå over til efterfølgende kontrol i tætbefolkede områder, hvor mange bredbåndsnetværk tilbyder konkurrencedygtige tjenester.

De nationale tilsynsmyndigheder bør overvåge infrastrukturkonkurrencen og definere særskilte geografiske markeder og begrænse forhåndsregulering til områder, hvor der stadig er behov for det. Udviklingen af et regulatorisk værktøjssæt på EU-niveau kunne støtte udrulningen af paneuropæiske netværk. I et fuldt fiberoptisk miljø kunne adgangsprodukter leveres centralt, hvilket ville støtte yderligere integration af det indre marked og fremkomsten af paneuropæiske operatører.

Ensartede adgangsprodukter kan understøtte yderligere integration af det indre marked og reducere den lovgivningsmæssige fragmentering. Gigabit Infrastructure Act (GIA) indfører symmetrisk regulering af adgangen til anlægsressourcer, hvilket beskytter FTTH-operatørernes forretningssans. Operatører, der investerer i nye fibernetværk, kan nægte adgang til deres infrastruktur, hvis de giver engrosadgang på fair og rimelige vilkår.

En tilbagerulning af forhåndsreguleringen for at fremme investeringer i fibernetværk kan understøttes gennem virtuel adgang, hvilket sænker barriererne for udrulning af paneuropæiske netværk. I situationer, hvor symmetrisk og harmoniseret regulering ikke er tilstrækkelig, kan yderligere lokal forhåndsregulering afhjælpe vedvarende markedssvigt. “3-kriterie”-testen bør gøre det muligt for den nationale tilsynsmyndighed at identificere markeder, hvor forhåndsregulering er nødvendig, hvilket sikrer, at lokale adgangssøgende forbliver på markedet og forhindrer genmonopolisering i mindre befolkede områder.

At slukke for kobber er et vigtigt skridt i retning af at nå konnektivitetsmålene i det digitale årti og støtte en bæredygtig digital infrastruktur med høj kapacitet. En koordineret indsats, en klar lovgivningsmæssig ramme og de rette incitamenter er afgørende for at sikre en smidig overgang, der bevarer konkurrencen og opfylder alle slutbrugeres behov. Ved at opstille en klar køreplan og overvinde lovgivningsmæssige barrierer kan EU støtte den omfattende udrulning af fibernetværk, forbedre sin konkurrenceevne og fremme et ægte integreret digitalt indre marked.

Sikring af universel service og overkommelige priser for digital infrastruktur

Da digital infrastruktur bliver en stadig mere integreret del af hverdagen, er det vigtigt at sikre, at alle borgere har adgang til tilstrækkelige bredbåndstjenester. Tilstrækkelige bredbåndstjenester gør det muligt for brugerne at udføre grundlæggende onlineaktiviteter som f.eks. at få adgang til e-forvaltningstjenester, sociale medier, webbrowsing og videoopkald. Mens forsyningspligten i mange EU-lande fokuserer på forbrugere med lave indkomster eller særlige behov, kan fremtidige udfordringer omfatte forebyggelse af social eksklusion blandt sårbare slutbrugere, som måske ikke nyder godt af de bedste tilgængelige netværk på grund af deres placering eller omkostninger til tjenesten. At sikre, at alle slutbrugere har adgang til ultrahurtig konnektivitet, er nøglen til at undgå digital eksklusion.

Den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti understreger, at alle i EU bør have adgang til digital højhastighedsforbindelse til en overkommelig pris, også lavindkomstgrupper. Denne forpligtelse understreger behovet for at støtte slutbrugere og sikre omfattende geografisk dækning.

Finansiering af forsyningspligtydelser

Forsyningspligten er traditionelt blevet finansieret med statslige midler og sektormidler, hvor sidstnævnte er mest udbredt. Sektorfinansiering dækkede hovedsageligt udbydere af elektronisk kommunikation, mens nummeruafhængige interpersonelle tjenesteudbydere (NIICS) var udelukket. For at modvirke digital eksklusion har nogle medlemslande indført statslige kommunikationskuponer for at øge udbredelsen af højhastighedstilbud. De seneste retningslinjer for statsstøtte til bredbåndsnet præciserer betingelserne for, at sådanne vouchere er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, og den generelle gruppefritagelsesforordning fritager visse typer statsstøtte fra anmeldelse.

Foranstaltninger til at levere forsyningspligtydelser og overkommelige priser

1. Støtte til sårbare grupper

Det kræver målrettet støtte at sikre, at forbrugere med lave indkomster eller særlige behov har adgang til digitale højhastighedsforbindelser. Det omfatter økonomisk bistand som f.eks. konnektivitetskuponer og skræddersyede tjenester, der opfylder deres specifikke behov. For eksempel kan man tilbyde subsidierede bredbåndsabonnementer til lavindkomsthusstande, så de får adgang til højhastighedsinternet.

2 Geografisk dækning

At opnå omfattende geografisk dækning er nøglen til at sikre, at landdistrikter og fjerntliggende områder ikke udelukkes. Medlemslandene bør investere i at udvide højhastighedsnetværk til underforsynede regioner. Offentlig-private partnerskaber kan spille en vigtig rolle i denne indsats ved at udnytte både statslige midler og ekspertise fra den private sektor til at udvide netværksdækningen.

3 Lovgivningsmæssige rammer

De lovgivningsmæssige rammer bør tilpasses for at understøtte forsyningspligt og overkommelige priser. Dette omfatter en gennemgang af forsyningspligten for at imødegå nye udfordringer og sikre, at alle interessenter, herunder NIICS-udbydere, bidrager til finansieringen af forsyningspligten.

4 Overvågning og håndhævelse

De nationale tilsynsmyndigheder bør nøje overvåge overholdelsen af forsyningspligten og træffe håndhævelsesforanstaltninger, når det er nødvendigt. Regelmæssige vurderinger af tjenesternes tilgængelighed, kvalitet og tilgængelighed vil hjælpe med at identificere huller og sikre, at der træffes passende korrigerende foranstaltninger.

Fremme af investeringer og innovation

1. Tilskynd til investeringer i infrastruktur

For at fremme investeringer i højhastighedsnetværk bør de lovgivningsmæssige incitamenter tilpasses markedets behov. Det omfatter forenkling af regler og økonomiske incitamenter til udvikling af infrastruktur. For eksempel kunne man tilbyde skattefradrag eller tilskud til virksomheder, der investerer i fibernetværk i underforsynede områder.

2. Styrk efterspørgslen med voucher-forbindelse

Connectivity vouchers kan stimulere efterspørgslen efter højhastighedstjenester og gøre dem mere overkommelige for forbrugerne. Disse vouchers bør udformes, så de dækker en betydelig del af abonnementsomkostningerne, hvilket gør højhastighedsinternet tilgængeligt for en større del af befolkningen.

3. Fremme af konkurrence

Fremme af konkurrence på markedet for digital infrastruktur kan føre til bedre tjenester og lavere priser. Dette kan opnås ved at reducere adgangsbarrierer for nye aktører og sikre fair adgang til eksisterende infrastruktur. Myndighederne kan f.eks. kræve åben adgang til fiberoptiske netværk, så flere tjenesteudbydere kan tilbyde konkurrencedygtige bredbåndstjenester.

4. Brug af EU-midler

EU’s finansieringsprogrammer, såsom Connecting Europe Facility (CEF) og Digital Europe Program, kan støtte udbredelsen af højhastighedsnetværk. Disse midler kan bruges til at medfinansiere projekter, der udvider bredbåndsadgangen til underforsynede områder og sikrer, at ingen regioner udelukkes.

At sikre universel service og overkommelige priser for digital infrastruktur er nøglen til at støtte inklusiv vækst og forhindre digital eksklusion. Ved at støtte sårbare grupper, udvide den geografiske dækning og tilskynde til investeringer og konkurrence kan EU sikre, at alle borgere får gavn af højhastighedsdigitale forbindelser. Denne forpligtelse er i overensstemmelse med principperne i den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principperne for et digitalt årti og sikrer, at den digitale transformation kommer alle i EU til gode.

Beskyttelse af Europas investeringer i digital infrastruktur.

At sikre sikkerheden og modstandsdygtigheden i moderne digital infrastruktur er nøglen til at beskytte de betydelige investeringer, som EU planlægger. I lyset af de mange trusler er det vigtigt at fokusere på den fysiske sikkerhed i backbone-infrastrukturen og end-to-end-datatransmission.

Fremskridt inden for kvantecomputere udfordrer de nuværende krypteringsmetoder. Selvom kvantecomputere, der er i stand til at knække nutidens krypteringsalgoritmer, endnu ikke er fuldt udviklede, accelererer udviklingen af dem. For at komme denne trussel i forkøbet er EU nødt til at udvikle strategier for overgangen til postkvantekryptografi (PQC). PQC, der er baseret på svært løselige matematiske problemer, giver sikkerhed uden behov for ny hardware. En koordineret tilgang til udvikling og vedtagelse af PQC-standarder vil sikre konsistens, interoperabilitet og undgå fragmentering.

QKD supplerer PQC ved at tilbyde ekstra sikkerhed på det fysiske niveau i netværket. QKD bruger kvantefysikkens principper til at give modstand mod brute-force-angreb og matematiske gennembrud, der kan true klassisk kryptografi. EuroQCI-initiativet, der er finansieret af Digital Europe Program (DEP) og SAGA, gennemfører de første QKD-tests, ændrer paradigmet for digital infrastruktur og baner vejen for fremtidige anvendelser som f.eks. kvanteinternet.

Sikkerheden af undersøiske kabler, der er afgørende for interkontinental datatrafik, er afgørende for EU’s digitale suverænitet. Ved at sikre deres modstandsdygtighed gennem avancerede kryptografiske teknikker, forbedret sikkerhed og en robust styringsramme vil EU kunne beskytte sin digitale suverænitet og opnå langsigtet økonomisk vækst og sociale fordele.

At sikre sikkerheden og modstandsdygtigheden i Europas digitale infrastruktur er nøglen til at realisere fordelene ved de massive investeringer og opnå langsigtet økonomisk vækst og sociale fordele. Ved at anvende avancerede kryptografiske teknikker, styrke sikkerheden i undersøiske kabler og etablere en robust styringsramme kan EU beskytte sin digitale suverænitet og sikre en sikker og robust infrastruktur for fremtiden.

Det kræver enorme investeringer at nå de ambitiøse mål for det digitale årti, som f.eks. universel gigabit-forbindelse og udrulning af 5G-netværk i EU. Det forventes, at det kan koste mere end 200 milliarder euro at nå disse mål. På trods af behovet for at øge tætheden af mobilnetværk og investere i fremtidige teknologier kæmper den elektroniske kommunikationssektor i EU med lave indtægter pr. bruger og begrænsede investeringer.

For at tiltrække investorer skal sektoren demonstrere levedygtigheden af avancerede netværk, drevet af teknologier som AI, IoT og behandling ved netværksgrænsen. Offentlig-private partnerskaber, hvor den offentlige kapital tager form af garantier eller medinvesteringer, kan hjælpe med at finansiere disse investeringer. Telecom Infrastructure Partners spiller en nøglerolle her og tilbyder store summer for langtidslejemål af plads til telekommunikationsinfrastruktur, støttet af fonde som InfraBridge og SwissLife Property Managers.

Integrationen af de nationale markeder i EU kan forbedre projekternes omkostningseffektivitet og rentabilitet, hvilket vil tiltrække større investorer. Harmonisering af regulering og frekvensforvaltning er nøglen til at nå disse mål. Markedsfragmentering og forskelligartede regler hindrer skabelsen af et sammenhængende digitalt indre marked, hvilket hæmmer udviklingen af avancerede teknologier og tjenester.

Det er vigtigt at sikre den moderne digitale infrastrukturs sikkerhed og robusthed. Teknologier som Post Quantum Cryptography (PQC) og Quantum Key Distribution (QKD) tilbyder avanceret sikkerhed og beskytter netværk mod fremtidige trusler. Derudover er det vigtigt for EU’s digitale suverænitet at beskytte den undersøiske kabelinfrastruktur, der er afgørende for interkontinental datatrafik.

Kort sagt kræver det en koordineret indsats inden for investeringer, regulering og sikkerhed at nå målene for det digitale årti. Telecom Infrastructure Partners spiller en nøglerolle i at sikre de nødvendige ressourcer ved at støtte langsigtede leasingaftaler for telekommunikationsinfrastruktur. Ved at fremme innovation og investeringer kan EU skabe en robust, integreret digital infrastruktur, der vil understøtte fremtidens digitale økonomi og samfund.

Kilder:

 

Telecom IP artikler...